Digital Artikelservice

Adgang
Adgang hjemmefra
Med Digital Artikelservice har du nem adgang til tusindvis af avis- og tidsskriftartikler.

Som borger i Frederiksberg Kommune har du mulighed for at læse avisartikler og bestille digitale kopier af tidsskriftartikler for derefter at modtage dem i din mailboks. 

Sådan kommer du i gang 

Artiklerne er tilgængelige via denne hjemmeside, og du kan starte din søgning med det samme ved at trykke på den sorte knap med luppen øverst til højre.

Hvis du ikke allerede har logget på vores hjemmeside, så bliver du på et tidspunkt bedt om at gøre det.

Avisartikler

Når du har søgt på et emne, en forfatter el.lign. kan du til venstre sætte et flueben ud for 'avisartikel' og evt. fortsætte med at indsnævre dit søgeresultat ved at vælge mellem andre 'emneord' el.lign.

De avisartikler, du er interesseret i at læse, henter du frem på skærmen ved at trykke på den sorte knap 'læs artikel'.

Avisartiklerne leveres af Infomedia, og det er lidt forskelligt, hvor langt de forskellige aviser rækker tilbage i tid, men for en del hovedstadsavisers vedkommende kan du ofte regne med, at de er tilgængelige fra 1996 og frem.

Tidsskriftartikler

Når du har søgt på et emne, en forfatter el.lign. kan du til venstre sætte et flueben ud for 'tidsskriftartikel' og evt. fortsætte med at indsnævre dit søgeresultat ved at vælge mellem andre 'emneord' el.lign.

De tidsskriftartikler, du er interesseret i at læse, kan du ...

  • enten få direkte adgang til, når den sorte knap 'læs artikel' er synlig på skærmen. Artiklerne leveres af Infomedia, der også rummer mange nyhedsmagasiner o.lign.
  • eller du kan bestille en kopi, når den sorte knap 'bestil digital kopi' er synlig på skærmen. 

De digitale kopier leveres gratis af Det Kongelige Bibliotek, og ofte havner artiklen i din mailboks efter ganske få minutter. Husk evt. at kigge i dit spamfilter!

Hvis den digitale kopi derimod ikke dukker hurtigt op, så havner den som regel i din mailboks inden for 24 timer, evt. om mandagen, hvis du først får trykket på bestil-knappen om fredagen.

Du kan ikke se, om du er ved at bestille en digital kopi, der dukker hurtigt op eller 24 timer senere, og det kan personalet på biblioteket heller ikke. Men Det Kongelige Bibliotek scanner artikler på livet løs, og chancen for at få den digitale kopi med det samme, bliver større og større.

De samme artikler i bibliotek.dk

Du kan også søge artikler i bibliotek.dk, men det er den samme artikelbase du søger i, uanset om du vælger vores hjemmeside eller bibliotek.dk.

Betingelser for brug 

Du kan benytte Digital Artikelservice, hvis du bor i Frederiksberg Kommune og er registreret som låner på Biblioteket Frederiksberg.