Gale Literature Resource Center

Adgang
Adgang hjemmefra
Literature Resource Center giver dig oplysninger om titusindvis af forfattere samt analyser og anmeldelser af litterære værker inden for alle genrer og perioder.

E-basen er et fantastisk godt tilbud til de studerende på ungdoms- og videregående uddannelser, men alle andre må naturligvis også gerne være med. Her er noget for alle, der ønsker at gå i dybden med forfattere og deres litterære værker.

Literature Resource Center har 145.000 forfatterportrætter og deres mange værker. I tilgift får du adgang til:

  • 500.000 anmeldelser
  • 75.000 kritiske essays
  • 8.500 interviews
  • Videoer, lydklip m.m.

Indholdet  stammer fra mere end 450 engelsksprogede tidsskrifter og net-ressourcer, og hvis det kniber lidt med det engelske, så kan artiklerne let oversættes til dansk (dog ikke helt uden fejl) og du kan også få læst artiklerne op – på engelsk! Der er tale om en robotstemme, men den er faktisk helt okay at lytte til.

Literature Resource Center har også mange portrætter af danske forfattere, men husk også at benytte e-basen Forfatterweb for at finde mange flere danske forfattere!

Sådan kommer du i gang

Tryk på Se online-knappen til højre og indtast dit cpr.nr. (10 cifre uden bindestreg) og pinkode (4 cifre).

Tips til søgning

Literature Resource Center har et almindelig søgefelt og mulighed for ’Advanced search’.

Men du kan også vælge at bruge søgefunktionerne 'Person search' og 'Works search' til søgning af bestemte forfattere og bestemte litterære værker.

Uanset hvilken forfatter eller værk, du vælger, får du ofte et meget stort søgeresultat, måske flere hundrede artikler. Det er der heldigvis råd for.

Ved alle søgeresultater, kan du hurtigt vælge mellem følgende kategorier:

  • Literature criticism
  • Biographies
  • Topic & work overviews
  • Reviews & news
  • Primary sources & literary works
  • Multimedia

Men du har også mulighed for at ’Filter your results’, og blandt flere muligheder vil vi særligt fremhæve ’Subjects’. Har du søgt på en forfatter, kan emneordene typisk være de temaer, forfatteren har kredset om, men 'subjects' kan også være forfatterens egne værker eller andre forfattere (og deres værker), som har relation til den forfatter, du søgte på. På den måde kan du meget let blive inspireret til lignende forfatterskaber og værker.

Med basens 'Topic finder' kan du lave søgninger på bestemte litterære genrer og perioder, men du er selv overladt til tastearbejdet. Literature Resource Center har ikke en fiks og færdig emneoversigt, som kendes fra de øvrige Gale-baser. Hvis du er usikker på, hvad genrerne og perioderne hedder på engelsk, kan du prøve at søge på en forfatter, du synes repræsenterer dit emne godt, og lade de inspirere af de 'subjects' forfatterportrættet er forsynet med.

I modsætning til de øvrige Gale-baser har Literature Resource Center ingen mærkning af sværhedsgrad.

Download

Alle artikler, du finder i Literature Resource Center, kan du downloade frit eller sende til din egen eller en vens mailboks.

E-basen giver dig også mulighed for at highlighte afsnit i artiklerne og indsætte noter, men spild ikke tiden med det. De er væk igen, næste gang du logger på.

Det skyldes, at du benytter e-basen via dit bibliotek. 

Vil du vide mere?

Betingelser for brug

Basen kan benyttes hjemmefra, hvis du bor i Frederiksberg Kommune og er registreret som låner på Biblioteket Frederiksberg.

Alle uanset bopæl er velkomne til at møde op på biblioteket og benytte basen fra en af vores computere.