For institutioner og skoler

På Biblioteket Frederiksberg stiller vi en masse aktiviteter til rådighed for skoler og institutioner.

Skoler og daginstitutioner kan bruge børnebiblioteket til biblioteksbesøg, udstilling og meget andet. Besøg på biblioteket giver børnene mulighed for selv at vælge bøger, lege med bibliotekets legetøj, gå på opdagelse i de spændende installationer og evt. spise en medbragt madpakke. 

Det er også muligt at få bibliotekarerne til at samle en emnepose til emneugen eller andre projekter der er fokus på i institutionen. Kontakt os i god tid via telefon 3821 1800 eller via kontaktformularen.

Hvis der skal lånes bøger med hjem til institutionen, så er det muligt at oprette et lånerkort. Se hvordan her: Opret lånerkort.