Højtlæsningsevent (4.-5. kl.)

Oplev, hvordan bøgernes ord bliver levende midt imellem os, når vi læser højt og iscenesætter en bog nede i bibliotekets kælder.

Målgruppe: 4.- og 5.-klasser
Sted: Frederiksberg Hovedbibliotek, Østsalen (børnebiblioteket)

Dybt inde mellem de store kompaktreoler i vores kældermagasin venter der jer en litterær oplevelse. Vi kommer på sporet af pigen, Ella, og vi følger hendes dramatiske kamp for at beholde sin elskede kat, Kattekismus. Vi højtlæser uddrag af bogen ”Ella er mit navn vil du købe det” af Mette Hegnhøj og inddrager rekvisitter og effekter, så den litterære oplevelse forstærkes.

Biblioteksbesøget giver jer mulighed for at komme ”backstage” og se det store bogmagasin og sorteringsanlæg, som befinder sig i bibliotekets kælder. 

Vi opdeler klassen i 2 hold. Mens det ene hold er i kældermagasinet, låner det andet hold bøger i biblioteksudlånet, hvorefter vi bytter, så alle oplever højtlæsningseventen. Derfor kræver besøget 2 medfølgende lærere.

(Foto: fra Læsesporet.dk, af Julie Blicher Trojaborg)

BOOK HER: 

Torsdag den 22. sept. 2022, kl. 9.30-10.15

Fredag den 14. okt. 2022, kl. 9.30-10.15

Torsdag den 10. nov. 2022, kl. 9.30-10.15

Fredag den 18. nov. 2022, kl. 9.30-10.15

 

Bemærk: 1 billet giver adgang for 1 skoleklasse og 2 lærere. 
Ved aflysning er det vigtigt at afbestille billetten, så en anden klasse kan få glæde af den. Billetten kan afbestilles via billetsystemet.