Læseudflugter for SFO'er (2. - 3. klasse)

Lån en kuffert med bog og rekvisitter, og tag på læseudflugt.

petruska_weingartens_gravste


Jeg blev sådan mere suget ind i min fantasi […] Det var ligesom mere virkeligt” - citat fra SFO-barn

Når man læser højt på et stemningsfuldt sted, forstærker man noget af det, der sker i bogens handling ved hjælp af stedets stemning og forskellige medbragte rekvisitter. På den måde bliver bogens handling noget, der sker lige for øjnene af os.

Læseudflugt

Tag på læseudflugt og læs om de to søstre, Sandra og Lisa. De finder en gammel gravsten ude i Søndermosen. Petruska Weingarten 1875-1947, står der på stenen.
Storesøster Sandra er sikker på, der hviler en forbandelse over stenen, og at den afdøde Petruska går igen og ikke kan finde fred. Lisa er ikke helt så eventyrlysten og vil helst bare lægge fundet bag sig.
Sandra har en hæsblæsende fantasi, og da Lisa beder hende fortælle historien om Petruska Weingarten, digter Sandra hurtigt begyndelsen på et spændende drama. 
Men Sandra bliver syg med høj feber, og på vej til hospitalet beder hun Lisa løse gåden med gravstenen, da det er den eneste måde, hvorpå forbandelsen kan ophæves og Sandra blive rask igen. For Sandra har rørt ved gravstenen, og nu har forbandelsen også ramt hende, siger hun.

Praktisk information                      

Målgruppe: SFO-børn (2. - 3. klasse)

Tid: 30 min., plus gåturen tur/retur til læsestedet

Sted: Søndermarken

Lån en kuffert: Skriv til Nicoline Dahlberg Kjær på nikj05@frederiksberg.dk. Kufferten skal afhentes på Frederiksberg Hovedbibliotek.

Det kræver ingen forberedelse at tage på læseudflugt – Alt hvad I har brug for er i kufferten. 

 

Lån en kuffert til en læseudflugt