Har du snakket med din bibliotekar i dag?

Det kan godt være, at idéen om den klassiske bibliotekar er sådan en, der går rundt og tysser på folk. Men på Biblioteket Frederiksberg vil vi faktisk rigtig gerne snakke. Helst om litteratur. Og meget gerne med dig.

Derfor har vi et tilbud, der hedder Bogsnak. Hver onsdag eftermiddag fra midten af september til november kan du møde en læseglad bibliotekar ved hylderne i voksenudlånet.

Uanset om du er til krimier, klassikere eller kærlighedsromaner, så er Bogsnak din mulighed for at dele dine skønlitterære læseoplevelser og få en god samtale om bøgerne. Hvad vil du anbefale din bibliotekar at læse?

Vi har masser af holdninger til skønlitteratur i alle genrer. Så kom forbi og få en snak om de bøger, der optager dig for tiden – og måske en anbefaling til den næste bog, du skal læse.

Bogsnak

Hver onsdag eftermiddag kl. 15 - 16 fra januar – maj i voksenudlånet på Hovedbiblioteket, Falkoner Plads 3.

Biblioteker: