Begynderlæsning

Det er noget ganske særligt, når barnet skal knække læsekoden og i gang med selv at læse bøger. Særligt i starten, men bestemt også senere i udviklingen af læsningen, er det vigtigt at finde den rette sværhedsgrad. Prøv jer frem med forskellige bøger, hvor nogle er let udfordrende for barnet, mens andre er hurtig læst, og opleves som en succes. Det er vigtigt at barnet bevarer motivationen, og derfor lægger det os meget på sinde at understøtte lyst-læsning hos børn.

Vores vejledende inddeling af begynderlæsning:

0. klasse - begynd

1.-2. klasse - små lette bøger

3. klasse - lette bøger

Ofte er begynderlæsningen hurtigt læst, så der skal lånes mange bøger. Ud over den begynderlæsning I kan finde på biblioteket, kan I også kan finde begynderlæsning på eReolen Go! Hvis I vælger de blå titler, tæller de ikke med i jeres personlige udlånstal.

Herunder har vi samlet nogle gode bud på serier til alle niveauer i begynderlæsningen.

0. klasse - begynd

I den allerførste begynderlæsning er der fokus på lydrette ord, så barnet lærer at knække læsekoden.

1.-2. klasse - små lette bøger

Når barnet har knækket læsekoden, kan I gå i gang med at læse vores små lette bøger. De små lette bøger understøtter barnets læseoplevelse med illustrationer og ”luft” mellem bogstaverne.

3. klasse - lette bøger

Jo mere fortrolig barnet bliver med selv at læse jo mere kan der bygges på. I de lette bøger er alle genrer og temaer repræsenteret. Ordene er længere og står lidt tættere på siderne, men der er stadig illustrationer, som understøtter læseoplevelsen for barnet.