Generelt om bibliotekets åbning

Få svar på spørgsmål om, hvordan biblioteket genåbner og hvilke tilbud, du kan forvente.

Er biblioteket åbent som normalt?

Ja, som udgangspunkt er Hovedbiblioteket, Biblioteket Danasvej, Biblioteket Godthåbsvej, Medborgercentret Nordens Plads og KUBE er nu igen åbne for ophold, udlån og aflevering. For at følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer har biblioteket imidlertid taget en række forholdsregler, der skal sikre, at både borgere og medarbejdere kan føle sig trygge under besøg på biblioteket. Læs mere om disse under "Retningslinjer for sikkerhed på biblioteket" længere nede.

Hvis du føler dig det mindste sløj eller syg, henstiller vi til, at du lader være med at besøge bibliotekerne for at aflevere eller afhente materialer.

Åbningstider

Hovedbiblioteket
Mandag – torsdag: kl. 10.00 – 19.30
Fredag: kl. 10 -  17.00
Lørdag: kl. 10.00 – 14.00

Biblioteket Godthåbsvej
Alle dage: kl. 8:00-23:00

Biblioteket Danasvej
Alle dage: kl. 8:00-23:00

Medborgercentret Nordens Plads
Alle dage: kl. 8:00-23:00

KUBE
Mandag–fredag: 9.00 - 21.00
Lørdag: 10.00 - 20.00
Søndag: 10.00- 15.00


Åbner biblioteket op som før?

Nej, biblioteket åbner op i en lidt anderledes form end før. For at mindske smitten af corona lægger vi op til begrænset ophold, og vi har et særligt fokus på sikkerheden. Der vil være ekstra rengøring samt skilte og mærker, der hjælper til at holde afstand og mindske smittespredningen.

Må jeg opholde mig på biblioteket?

Ja, publikum har nu igen mulighed for at opholde sig på biblioteket. Men som med alt andet er det stadig med en række corona-forbehold, som skal sikre, at smittespredningen begrænses mest muligt. Vi har fortsat fokus på sikring af afstanden og på hygiejne. Dertil kommer et særligt defineret afstandskrave på to m2 pr. person ved læsesalsophold og lignende.

Det betyder også, at der ikke er mulighed for gruppearbejde ved de opstillede borde. Borde og stole kan ikke flyttes rundt og skal stå, som det er stillet op, af hensyn til afstandskravet. Sofaer og stofmøbler, tøjbamser og andet legetøj er fortsat ikke tilgængeligt af hensyn til det skærpede fokus på hygiejne.

Så jeg kan igen komme på biblioteket og arbejde?

Ja, det er du velkommen til - dog ikke i grupper.

Må jeg komme forbi og læse dagens avis eller et tidsskrift?

Ja, det er nu igen tilladt at opholde sig på bibliotekets læsesale for læse nye aviser og tidsskrifter. Husk at du også stadig har adgang til en række fortrinsvis udenlandske aviser og tidsskrifter hjemmefra via PressReader og RB Digital.
Læs mere om adgangen til PressReader her
Læs mere om adgangen til RB Digital her

Hvad hvis jeg har brug for hjælp til lidt mere end bare at finde en bog?

Hvis du har brug for hjælp til større informationssøgning eller fx vejledning i brug af vores e-baser, kan du booke en bibliotekar via formularen Book en bibliotekar online

Er det muligt at printe på biblioteket?

Ja, det er igen muligt at printe på biblioteket. Du kan sende dit print fra din egen computer, tablet eller smartphone til vores printere på Hovedbiblioteket eller Medborgercentret Nordens Plads, så de ligger klar, når du kommer på biblioteket. Læs mere om print her. 

Kan jeg låne en bærbar pc?

Ja, fra den 1. juli er det igen muligt at låne en bærbar PC. Medbring dine egne høretelefoner, hvis du vil lytte til musik eller se en film, da vi pt. ikke låner høretelefoner ud sammen med PC'en af hygiejnehensyn.

Kan jeg eller mine børn blive meldt ind?

  • Hvis du er over 18 år, kan du melde dig ind online med Nem ID - meld dig ind online her
  • Hvis du er under 18 år og skal bruge vores digitale tilbud, kan du indtil videre blive meldt ind, hvis du sender en mail til biblioteket-sag@frederiksberg.dk Hvis dine børn også vil låne fysiske bøger, skal I komme forbi Hovedbiblioteket og udfylde en indmeldelsesblanket. Husk sundhedskort.

Kan man igen leje lokaler hos jer?

Ja, du kan nu igen leje lokaler i Medborgerhuset eller Bibliotekssalen. Læs mere om udlejning af lokaler her.

Hvordan kommer man i kontakt med jer?

Du kan kontakte os via vores kontaktformular eller på mail til biblioteket@frederiksberg.dk
Du kan også ringe til Hovedbiblioteket på 38211800 mandag til fredag kl. 10-16.
Da vi forventer mange henvendelser i den første tid efter bibliotekets genåbning, vil vi bede om jeres tålmodighed.