Aflevering, gebyrer og reserveringer

Her kan du finde svar på spørgsmål vedrørende afleveringer, gebyrer og reserveringer

Kan jeg aflevere mine lån?

Ja, du kan aflevere som før på alle vores biblioteker, dvs. Hovedbiblioteket, Biblioteket Danasvej, Biblioteket Godthåbsvej, Medborgercentret Nordens Plads samt i KU.BE.

Du kan også aflevere i den udendørs automat på siden af Hovedbiblioteket ud imod Solbjerg Plads og CBS. Automaten er åbent døgnet rundt, alle ugens 7 dage. 

Kan jeg betale mine gebyrer?

Ja, du kan betale dit mellemværende på www.fkb.dk  med betalingskort og Mobile Pay. Alle spørgsmål vedrørende lånefrister, gebyrer, erstatninger med videre skal du sende til biblioteket-sag@frederiksberg.dk

Kan jeg hente mine reserveringer som før?

Ja, du kan hente dine reserveringer som før på dit lokale bibliotek, hvis du har valgt det som afhentningssted.
Hvis du midlertidigt ændrede afhentningssted til Hovedbiblioteket fra et af vores lokalbiblioteker, skal du ændre tilbage til dit lokalbibliotek. Det gør du ved at logge ind på www.fkb.dk og ændre dit afhentningssted i din brugerprofil. Så vil det slå igennem på alle de reserveringer, du pt. står i kø til.

Kan jeg reservere bøger fra andre biblioteker, fx Gentofte Bibliotek eller Syddansk Universitetsbibliotek?

Ja, fra mandag den 18.5 kan du igen bestille materialer fra andre biblioteker, dvs. fjernlån.

Hvad med Biblioteket kommer, får jeg stadig leveret bøger?

Ja, vi har igen åbnet op for levering af bøger til vores Biblioteket-kommer. Vi søger naturligvis for at hente og bringe bøgerne i henhold til sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Fra mandag den 18.5 bliver det også muligt at reservere bogposer til Frederiksberg borgere, som tilhører en af de grupper, Sundhedsstyrelsen definerer som særligt udsatte for COVID-19. Man kan bestille en bogpose på www.fkb.dk/bogposer