Almindelig søgning

Her får du de grundlæggende trin i at søge på bibliotekets hjemmeside.

Søgevejledningen er delt med venlig tilladelse fra Københavns Kommunes Biblioteker.

Videovejledning til almindelig søgning:


Du kan læse mere om søgning her:

I en moderne biblioteksbase, der indeholder almindelige fysiske materialer men også indhold fra databaser, søger du i så store datamængder, at det er nødvendigt at begrænse resultaterne. Det gør du helt grundlæggende ved først at søge, derefter at afgrænse søgningen.

Derfor er de to hovedregler: 1. SØG og 2. AFGRÆNS.

1.SØG:

Skriv dit/dine søgeord i søgefeltet. Klik evt. på et af de forslag, systemet foreslår, hvis de matcher det, du leder efter. Du søger ved at klikke på 'Enter' på dit tastatur eller på 'Søg' på din skærm:

2. AFGRÆNS DIN SØGNING:

Når du har søgt, får du en menu frem, hvor søgeresultatet er opdelt i Materialer og Hjemmesiden (bibliotekets artikler). Her kan du skifte til at søge på Hjemmesiden, hvis det er det du ønsker.

  • Nedenunder får du vist alle de materialer, der er resultatet af din søgning. Der er en lang række forslag til at afgrænse din søgning til forskellige kategorier, hvor nogle af dem kan foldes ud til flere forslag.
  • Hvis du afmærker et af punkterne i en boks skifter dit søgeresultat automatisk. Du kan afklikke flere (eller fjerne nogle af dine afmærkninger) i tilfældig rækkefølge, og hver gang vil dit søgeresultat skifte automatisk. Du skal altså ikke trykke på returknappen på dit tastatur eller på returpilen i din browser, hver gang du har valgt en afgrænsning - det vil bare resultere i, at du skal starte forfra.
  • Du har endvidere mulighed for at sortere dit endelig søgeresultat efter kriterierne 'bedste match', 'titel', 'forfatter' og 'udgivelsesår'. Sorteringsfeltet ligger lige oven over dine søgeresultater. 
     

3. RESULTAT AF AFGRÆNSNING:

Nedenstående eksempel er en søgning på forfatteren Jussi Adler-Olsen. Den oprindelige søgning giver 103 resultater. Ved en indsnævring af søgning på materialetypen 'bog', forfatternavnet 'Jussi Adler-Olsen', emnet 'krimi' og sprog 'dansk' giver 11 resultater.

4. FORSKELLIGE UDGAVER AF SAMME VÆRK:

Hvis du søger på en titel (et værk) som findes som flere forskellige materialetyper, får du i første omgang vist en værkvisning. Det skal forstås på den måde, at bøger, lydbøger, e-bøger m.m. er samlet i en oversigtsvisning. Du kan genkende værkvisningerne i søgeresultatet på, at der står 'Flere medier' ud for titlen. Du kan desuden se, hvilke materialetyper det pågældende værk findes som.
Hvis du klikker på titlen, får du en udfoldet visning, hvor du kan se en post på hver enkelt materialetype.

4. DET KAN DU SE I DIT SØGERESULTAT:

Øverst i hver post i dit søgeresultat, kan du ud for værkets titel se, om det er en Bog, en Film, en Lydbog, en Artikel etc.
Hvis materialet er er hjemme på et af vores biblioteker, vil der stå 'Tilgængelig som' efterfulgt af materialetypen angivet med grønt.
Hvis materialet er udlånt, vil der stå 'Kan reserveres som' efterfulgt af materialetypen angivet med orange.
Når du har klikket dig videre ind i en enkelt post vil der være en reserveringsknap, som er grøn, hvis materialet er hjemme på et bibliotek og orange, hvis materialet ikke er hjemme noget sted på det givne tidspunkt. 

5. SE HVOR MATERIALET ER HJEMME:

Selvom et materiale er angivet med grønt, så står det ikke nødvendigvis hjemme på hylden på dit lokale bibliotek. Det kan stå på Østerbro, Blågården, Solvang etc. Du er derfor nødt til at klikke på titlen i den enkelte post, for at få vist en beholdningsliste, hvor du får vist alle de eksisterende eksemplarer af materialet ud for de biblioteker, hvor de hører til. I listen kan du se dels hvor mange eksemplarer et bibliotek råder over (Antal) dels hvor mange af eksemplarer, der er hjemme på hylden (Hjemme).
Herunder kan du f.eks. se, at selvom bibliotekerne råder over mange eksemplarer af Anthony Doerrs roman "Alt det lys vi ikke ser", er der flere steder ikke nogen hjemme på hylden.

NB! Husk at du skal være logget ind for at reservere materialer.