Medborgerhuset

Medborgerhuset på Biblioteket Danasvej udlejer mødelokaler til foreninger med hjemsted på Frederiksberg.

Sådan booker du lokaler:

Læs mere om lokalerne i pdf'erne nederst på siden her. Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte os via formularen nederst her på siden.

Lokaler

Medborgerhuset råder over tre lokaler til udlejning. Udlejning kan ske i hele, halve og kvarte timer. Priser er pr. time:

Lokale Størrelse Timepris indtil 31. dec. 2023 Timepris efter 1. jan. 2024
Medborgersalen Max. 90 personer 244 kr. 255 kr.
Sal 1 Max. 40. personer 175 kr. 184 kr.
Tumlesalen Max. 60 personer 175 kr. 184 kr.

Assistance fra biblioteksbetjent

Ønskes assistance fra en biblioteksbetjent kan dette ske mod betaling i Medborgersalen. Pris 596,- kr. pr. påbegyndt time. Efter 1/1-2024 er prisen 625,- kr. Der skal minimum betales for tre timer.
Hvis du ønsker assistance, skal du booke det senest 14 dage inden arrangementet afholdes.

Du booker det under betjenthjælp på Frederiksberg bookingportal under Hovedbiblioteket. 

Lokalerne kan lejes alle ugens dage

Medborgerhusets lokaler udlejes alle ugens dage mellem kl. 8.00 og 23.00 i åbningssæsonen. 

Medborgerhuset er lukket i juli måned samt på helligdage, grundlovsdag, påskelørdag og mellem jul og nytår.  

Booking af lokaler i indeværende sæson sker efter først-til-mølle-princippet og i overensstemmelse med kommunens lokaleudlånsregler. Reglen om fortrinsret gennem flere sæsoner gælder ikke for Medborgerhusets lokaler.

Husk at du også kan leje Bibliotekssalen på Hovedbiblioteket, hvor der er plads til 140 personer.

Adgang

Der er kun adgang til lokalerne i det tidsrum, som lokalerne er booket. Husk derfor at booke lokalerne, så der er tid til opstilling og oprydning.

Det påhviler lejer selv at betjene Medborgerhusets nøglesystem. Nøglebrik skal afhentes på Hovedbiblioteket på Falkoner Plads 3 i bibliotekets åbningstid, fra torsdag i ugen op til hvor arrangementet afholdes.

Betjeningsvejledning til nøglesystemet udleveres sammen med nøglebrikken. Mistes nøglebrikken erstattes den med 100 kr.

Udlejning i næste sæson

Bookingforespørgsler på Medborgerhusets lokaler i næste sæson, dvs. 1. august 2024 til 31. juli 2025, kan ske fra 1. februar 2024 til 15. marts 2024 via Frederiksberg bookingportal

Nye brugere skal gå ind via Frederiksberg bookingportal og oprette sig for at komme i gang.

Du får svar pr. e-mail inden 1. maj 2024 på dine ønsker til sæsonbooking. De bookingforespørgsler, som indkommer i perioden mellem den 15. marts og 1. maj får svar pr. e-mail efter 1. maj.

Kontaktformular

Hvis du har spørgsmål til leje af lokaler i Medborgerhuset eller skal fejlmelde udstyr, kan du sende en e-mail til medborgerhuset-danasvej@frederiksberg.dk eller bruge kontaktformularen nedenfor. 
Vi bestræber os på, at besvare henvendelser indenfor 3 hverdage.

NB! Hvis du ønsker assistance fra en biblioteksbetjent, skal du senest 14 dage førend arrangementet afholdes booke det det. Se længere oppe.

Bilag

BEMÆRK!: Indsæt aldrig CPR-nummer eller følsomme oplysninger i formularen. Læs mere om behandlingen af persondata i vores privatlivspolitik.