Cykelundervisning for voksne

Har du lyst til at lære at cykle. Så tilmeld dig vores cykelhold for voksne på Medborgercentret Nordens Plads. NB! Pga. omfattende byggerier i området holder cykelprojektet pause indtil videre.

Undervisningen

Du vil blive undervist både i teori og praksis af et hold frivillige instruktører, og det er gratis. Biblioteket har en cykel og en hjelm, du kan låne, men du er også velkommen til at medbringe din egen. Hvis du gerne vil lære at køre på trehjulet cykel eller el-cykel, skal du selv medbringe en.

Hvor og hvornår?

Undervisningen foregår på cykelbanen bag SuperBest på Nordens Plads samt i Medborgercentret Nordens Plads, hvor vi mødes før undervisningen:

  • Onsdag kl. 15-17
  • Lørdag kl. 11-13

Du er velkommen til at deltage på begge hold, og vi fortsætter undervisningen, til alle på holdet har lært at cykle og bestået cyklistprøven. Kom venligst uden børn og sørg for at have flade, lukkede sko og tøj, der ikke sidder for løst, på.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Jacob Brønnum på Medborgercentret Nordens Plads eller skrive til på cykeltraeningdomusvista@gmail.com

Bus 6A og Frederiksbergbus 72 kører (næsten) lige til døren.

Cykelundervisningen er arrangeret af Kvarterhuset, Medborgercentret Nordens Plads og Områdefornyelsen for Søndermarkskvarteret og er støttet af Områdefornyelsen for Søndermarkskvarteret.

Frivillig cykelunderviser

Hvis du kunne tænke dig at blive frivillig cykelunderviser, kan du læse mere om det her.