Omme bag skærmen og inde i mig - Workshop med fokus på digital dannelse (4-6 år)

Biblioteket Frederiksberg inviterer på en rejse med ind i skærmens helt særlige stemningsværksted og videre ind i kroppens underfundige følelsesunivers.

Workshoppen er målrettet de ældste børnehavebørn og tager afsæt i to primære formål inden for digital dannelse: 
1.    At gøre børnene bevidste om, hvordan der er en sammenhæng mellem skærmens udtryk og de følelsesmæssige og kropslige reaktion de oplever.  
2.    At give børnene et sprog til at kunne italesætte deres følelser og reaktion i forbindelse med skærmoplevelser.

Inde i alle vores mange skærme bor stemningsskaberne. Her bor f.eks. glædes-sprederen der kan give en film en sjov stemning eller der bor u-behageren der kan give et stykke musik en uhyggelig stemning. Tilsvarende bor der en masse følere inde i vores kroppe. De hjælper os med at mærke de følelser vi får, når vi se eller høre noget på en skærm.

I workshoppen skal børnene med ind bag skærmen og hjælpe stemningsskaberne med at give film og musik den rette stemning. Og de skal med ind i Mathildes krop og hjælpe følerne med at finde de passende følelser. Gennem leg og fortælling giver workshoppen børnene en bevidsthed om, hvordan forskellige udtryk på en skærm påvirker forskellige følelser i vores kroppe. Samtidig får børnene også et sprog til efterfølgende at kunne italesætte de oplevelser de får i deres fremadrettet brug af skræme.

Målgruppe: Børnehave ( 4-6 årige)
Workshoppen egner sig bedst til en gruppe på maks 12 børn
Sted: Frederiksberg Hovedbibliotek, Falkoner Plads 3
Varighed. Selve workshoppen tager ca.1 times tid.

Da workshoppen afholdes uden for normal åbningstid, vil I blive mødt i døren foran Hovedbiblioteket af den børnekulturformidler, som vil tage jer igennem workshoppen. 

Workshoppen egner sig bedst til en gruppe på 9-12 børn.

Bemærk: I skal kun bestille én billet, som gælder for hele gruppen.

Spørgsmål rettes til Børnekulturformidler Henrik Dahl på mail heda09@frederiksberg.dk.

Vigtigt: I tilfælde af en aflysning, må du meget gerne afbestille billetten, så andre børn kan få glæde af workshoppen. Billetten kan afbestilles via billetsystemet eller via sms på 28981839.

Når du tilmelder dig vores arrangementer, indsamler vi dit navn, e-mailadresse og telefonnummer og du godkender samtidig, at vi sender en reminder ud på sms eller e-mail op til arrangementet. Indsamlet data anvendes kun i forbindelse med det pågældende arrangement. Efter arrangementets afholdelse slettes alle persondata.

Book billet her:

Mandag den 26. oktober 2020, kl. 9:00-10:00

Fredag den 30. oktober 2020, kl. 9:00 - 10:00

Mandag den 2. november 2020, kl. 9:00-10:00

Fredag den 6. november 2020, kl. 9:00-10:00

Tirsdag den 10. november 2020, kl. 9:00-10:00

Torsdag den 12. november 2020, kl. 9:00-10:00

Mandag den 16. november 2020, kl. 9:00-10:00

Fredag den 20. november 2020, kl. 9:00-10:00

Mandag den 23. november 2020, kl. 9:00-10:00

Fredag den 27. november 2020, kl. 9:00-10:00

Mandag den 30. november 2020, kl. 9:00-10:00

Fredag den 4. november 2020, kl. 9:00-10:00