Faghjørnet

3. Hvad er Populisme?

Populisme er et begreb, der bliver benyttet flittigt til at beskrive samtidens politiske landskab, men hvad er populisme egentlig for noget?

Det forsøger den tyske idehistoriker, Jan Werner Müller, at give et bud på i sit essay med titlen, Hvad er Populisme?

Se med her når bibliotekar Andreas Lykke Jensen, giver en kort introduktion til bogen.

 

2. Postkapitalisme - en guide til vores fremtid.

I to hundrede år har kapitalismen blomstret takket være en unik tilpasningsevne. Hver gang kriser har truet dens eksistens, har den transformeret sig og rejst sig endnu stærkere end før. Men nu er grænsen nået, mener Paul Mason.

Informationsteknologiens indtog har sat gang i en revolution, som har potentialet til fuldstændig at ændre vores opfattelse af arbejde, produktion og værdi. I alle hjørner af den globale markedsøkonomi udfordrer innovative ildsjæle de etablerede prisstrukturer, ejerskabsformer og forretningsmodeller. Vi står i dag på tærsklen til den postkapitalistiske æra.

Se med her, når bibliotekar Andreas Lykke Jensen, fortæller om den Brtiske journalist Paul Masons seneste bog, Postkapitalisme-en guide til vores fremtid.

.

 

1. Hvad skal vi med landbruget?

Hvad skal vi egentlig med landbruget? Det oplagte svar burde være, at vi skal producere mad som vi kan spise. Så enkelt er det desværre ikke, og dansk landbrug er i dag plaget af meget store økonomiske problemer. Skal man være lidt fræk kan man hævde, at det faktisk ikke kan betale sig, at producere fødevarer i dagens Danmark.

Biolog og journalist Jørgen Steen Nielsen forsøger i sin debatbog, "hvad skal vi med landbruget?", at komme med nogle løsningsforslag på hvorledes Dansk landbrug kan komme ud af sin nuværende krise.

Se med her, når Bibliotekar Andreas Lykke Jensen fortæller om bogen.

 

Andreas Lykke Jensen
Dette indlæg er skrevet af Andreas Lykke Jensen
Bibliotekar