Værd at bevare - bygninger på Frederiksberg

Det er nok de færreste, som ikke synes, vi skal værne om vores smukke land - det være sig landskab eller bygninger.

Nogle gør noget aktivt ved spørgsmålet. De er medlemmer af foreningen Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur (LFBL), som arbejder for bevaring af de arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer i Danmark.

Særligt på Frederiksberg

Den lokale afdeling af landsforeningen på Frederiksberg gennemførte i efteråret 2016 et større projekt, hvor frivillige fra lokalforeningen og ZOOM Frederiksberg Foto- & video­klub fotograferede et bredt udsnit af bevaringsværdige byg­nin­ger på Frederiksberg.

Efter­føl­gende er optagelserne af de mere end 1.600 bygnin­ger lagt ind i Slots- og Kultursty­rel­sens data­base med fre­dede og bevaringsværdige bygninger (FBB).

Tag et kig i FBB

Denne data­base (FBB) med fre­dede og bevaringsværdige bygninger er spændende læsning. Prøv at se om det hus, du bor i, er registreret, og hvad der står om det.

Se billederne

Nu får alle mulighed for at se en del af de mange flotte fotos på en udstilling på Hovedbiblioteket i perioden 2.3.-24.3. 

Her har du også mulighed for at søge på dit eget hus i basen FBB

Ved udstillingen kan du også finde bøger om Frederiksberg.

Hør mere om bygningsbevaring

I Udstillingsperioden kan du følgende dage møde Uffe Schultz fra den lokale afdeling af Landsforeningen og få en snak om bevaring og fredning:

8.3. 14-16, 9.3. 10-12, 10.3. 14-16, 13.3. 14-16, 14.3. 10-12, 16.3. 14-16, 17.3. 10-12, 21.3. 14-16 og 23.3. 10-12.

Læs om arkitektur og fredning

I bibliotekets Kunsthjørne udstiller vi samtidig bøger om arkitektur og fredning.

I forbindelse med udstillingen afholder Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur på Frederiksberg torsdag den 23.3. kl. 19 arrangementet ’Frederiksbergs facader’ på Biblioteket Danasvej 30B. 

 

Dette indlæg er skrevet af Mette Hoff
Bibliotekar