Det nye Grønland

Dyk ned i bibliotekets tema om ny grønlandsk kunst, film og litteratur.

Tingene går stærkt i Grønland. Der bygges og udvikles. Film og kunst er i rivende vækst. Imens udviklingen blæser derudaf, søger flere unge grønlændere tilbage, og tatoverer sig med oprindelige inuit ansigtstatoveringer for at udtrykke deres identitet, tilhørsforhold og stolthed over den grønlandske kultur. De grønlandske myter er stadig stærkt repræsenteret blandt de unge og deres stemmer er stærke, aktivistiske og fulde af håb for Grønlands fremtid

Vi undersøgte med dette tema, hvad der rør sig i det moderne Grønland gennem to digitale fotoudstillinger samt en række digitale arrangementer om grønlandsk litteratur og kunst. 

Gå på opdagelse i den digitale udstilling, hvor to fotokunstnere portrætterer fremtidens og forandringernes Grønland i samspil med helt ny poesi. Du kan lytte til to myter og bl.a. opleve en artist talk, foredrag med forfatter Jessie Kleemann, foredrag med journalist og forfatter Martin Breum og filmvisning med instruktør Kenneth Sorento.

I samarbejde med Det Grønlandske Hus i København.

Virtuel udstilling: Grønlands unge
stemmer

"My camera. Their Words".  Sådan indleder
Charlotte Lakits sin portrætserie af unge
grønlændere. De unge har selv skrevet rørende tekster om, hvem de er til deres portræt.

Disse tekster har den grønlandsk-danske
forfatter Jessie Kleeman bearbejdet, og
resultatet er en poetisk ordstrøm, som er
inkorporeret i hvert et billede. 

Se den smukke udstilling

Virtuel udstilling: To grønlandske myter

De grønlandske myter er ofte grumme historier. Men trods det tragiske og dramatiske evner
myterne altid at finde det gode i det dårlige.

Kunstnerne Jukke Rosing og Malu Rosing har i denne udstilling sammen nyfortolket de gamle grønlandske myter gennem smukke billeder og poetiske tekster.

Se den smukke udstilling

Kunstnerne bag de virtuelle udstillinger

Her kan du læse mere om de fire kunstnere, som står bag bibliotekets virtuelle udstillinger.

De grønlandske myter

Inuitkulturen i Grønland har rødder langt tilbage i tid. Det uendeligt smukke, men også barske og ufremkommelige landskab i Arktis, bærer en kulturarv, hvor en mundtlig overleveret fortælletradition er en bærende del.

Vores litteraturformidler, Søren Langager Høgh, beskriver her, hvordan de gamle myter bærer inuitternes kulturarv og forklarer de barske naturfænomener og verdensbilleder. 
 

Læs om og lyt til de grønlandske myter

Grønland - litterære anbefalinger

Vi har fundet de bedste romaner, noveller, digte og rejsebeskrivelser frem, som alle foregår i
Grønland eller er skrevet af grønlandske
forfattere. Du finder både skøn- og faglitteratur, samt spændende rejsebekrivelser og beretning-
er fra ekspeditioner, som fortjener at blive læst.

Find din næste læseplevelse

Nye grønlandske film på Filmstriben

Nye grønlandske film på Filmstriben

Vi anbefaler fire film fra Grønland, som kan ses på Filmstriben. Der er tre dokumentarfilm og en spillefilm. 

Se de nye grønlandske film