Booktalks for skoleklasser (4.-7. klasse)

Skoleklasser kan komme til booktalk på biblioteket og blive opdateret på gode bøger til elevernes frilæsning.

Booktalk til sommerens frilæsning

Har dine elever svært ved at finde gode og relevante bøger at læse, og mangler du som lærer nogle gode forslag og ideer til hvilke bøger, dine elever kan læse? Så kunne det måske være dig og dine elever, der skulle til booktalk på biblioteket, hvor børnebibliotekarerne stiller skarpt på de bedste børne- og ungdomsbøger fra de seneste par år.

Booktalken varer ca 45 minutter. Der er fokus på en dialog med eleverne om læsning og børnebibliotekaren vil samtidig tease gode, relevante bøger til lige netop din klasse.

Booktalken ligger primært på tirsdage i tidsrummet kl. 9-10 og foregår på Hovedbiblioteket, Falkoner Plads 3. Booking senest en uge før.

Kan I ikke en tirsdag, så skriv til os alligevel, så vi kan finde et andet tidspunkt.

Booking foregår ved at skrive til booktalk@frederiksberg.dk

Kontakt børnebibliotekar Anne Mette Erbs, aner03@frederiksberg.dk for yderligere information eller spørgsmål.