Frivillige til caféen på Danasvej

På Biblioteket Danasvej har vi en super hyggelig café, hvor man kan komme og arbejde, læse magasiner og dagens avis eller blot kigge ind og drikke en kop kaffe.

Uformelt mødested

Vi vil gerne gøre Biblioteket til et uformelt mødested i lokalområdet - et sted hvor man kan komme og arbejde, holde møde eller læse et magasin og samtidig få en god kop kaffe. Kom og vær med til at skabe en hyggelig café på biblioteket, og bliv frivillig i caféen.

Hvornår og hvordan

Caféen bliver drevet af frivillige mandag til torsdag fra kl. 12:30 - 17:30 samt lørdage fra kl. 11 - 13.

Du får:

  • grundig oplæring i caféen
  • indflydelse på caféens drift og rammer
  • et fællesskab med andre frivillige

Du er:

  • udadvendt og ansvarsfuld
  • en god vært og har lyst til at give andre en god oplevelse når de kommer i caféen på biblioteket
  • kan afsætte 3 timer om ugen til en vagt

Kunne du tænke dig at høre mere om dine muligheder som frivillig i caféen?
Kontakt frivillighedskoordinator Bibi Agger biag01@frederiksberg.dk