Vrede iranere, der brænder hovedtørklæder af og råber efter frihed, fylder mindre i medier i dag, end de gjorde for et halvt år siden.

Det skal dog ikke forveksles med, at protesterne er forstummet i Iran.

Det iranske folk fortsætter med at vise dets utilfredshed med regimet og har gjort det "nærmest non-stop", siden den 19. september 2022, hvor de første gik på gaden for at markere deres vrede over 22-årige Jina Mahsa Aminis død.

Det fortæller Rasmus Elling, lektor ved Københavns Universitet, hvor han forsker i Iran.

- Der er kontinuerlige protester, og særligt i de områder af Iran, hvor der bor etniske mindretal. For eksempel i det sydøstlige Iran, hvor man har set protester hver fredag i de store byer. Så oprøret fortsætter, siger han.

Jina Mahsa Amini døde i det iranske moralpolitis varetægt i hovedstaden, Teheran, den 16. september 2022. Hun blev anholdt tre dage før sin død for ikke at dække sit hår og nakke ordentlig til, som det kræves i landet, og som moralpolitiet har til opgave at håndhæve.

Dengang marcherede især unge kvinder gennem byen med et ønske om rettigheder under parolen 'kvinde - liv - frihed'.

Et Iran i bevægelse

Her seks måneder efter de første konjunkturer af en oprørsbevægelse tegnede sig, er det grundlæggende de samme ting, den kæmper for, mener Rasmus Elling.

- Protestbevægelsen sigtede efter fundamentale ændringer i det iranske samfund. Ned med diktaturet. Frihed, demokrati, borgerrettigheder, menneskerettigheder og kvinderettigheder.

Det er store sager - og derfor er det også først på længere sigt, det er muligt at konkludere, om iranernes slidsomme oprør har forandret samfundet.

Men der er allerede nu tegn på, at noget har ændret sig, mener Rasmus Elling.

- Vi kan se på billeder fra især Teheran, at rigtig mange kvinder går rundt uden tørklæde.

Desuden har præstestyret ændret lidt på det selvsamme moralpoliti, som forårsagede Jina Mahsa Aminis død, så det ikke håndhæver tørklædepåbuddet lige så strengt som tidligere.

- Det betyder, at protestbevægelsen virkelig har skubbet nogle grænser for, hvordan man kan klæde sig, og hvordan man kan være i det offentlig rum, siger Iran-forskeren.

Regimet har hævet prisen for protest

Protesterne i Iran bølger ifølge Rasmus Elling frem og tilbage med større og mindre kraft.

Lige nu er protesterne ikke på deres højeste, og det kan tilskrives, at demonstranterne skal komme sig oven på regimets hårde repressalier.

Der er blevet slået utrolig hårdt ned på demonstranter, som har deltaget i protesterne. Flere er sågar blevet henrettet.

- Regimet har drastisk hævet prisen for at deltage i protesterne, og det har på kort sigt nok haft den effekt, at det holder nogle tilbage fra at deltage, siger Rasmus Elling.

Han mener, de hårde repressalier kan tolkes som et udtryk for, at den islamiske republik er rystet i sin grundvold.

- De står over for en kæmpestor udfordring i form af en generation, som er villig til at gå på gaden og risikere liv og lemmer. Og derfor er styret simpelthen grebet til drastiske foranstaltninger.

Men befolkningen nægter at lade sig kue, og deres krav om frihed og rettigheder lever videre, mener han.

- Det er mit indtryk, at der er tale om en hel generation af unge mennesker, som ikke har tænkt sig at tie af frygt for myndighederne. Man taler om, at de har opnået et mod, og det er svært at forestille sig, at denne generation nu er blevet tøjlet.

Siden midten af september har Irans kvinder forsøgt at vælte præstestyret. Men det er en svær kamp, når republikken har kvindeundertrykkelse som en del af sin DNA, som Rasmus Elling udtrykker det i videoen.