Bibliotekets børnebibliotekar Andreas med Gertrude Kiels 'Hvad himlen kan fortælle os'
Bibliotekets børnebibliotekar Andreas med Gertrude Kiels 'Hvad himlen kan fortælle os'

Boganbefaling: Hvad himlen kan fortælle os

24.03.23
Fakta og fiktion smelter elegant sammen i Gertrude Kiels videnskabshistorier for børn.

Hvad himlen kan fortælle os er en excellent indføring i naturvidenskabens verden for børn i alderen 7 år og op.

Bogen er en skønlitterær fortælling om drengen William, der skal på ferie hos sin tante Gunvor. William tænker først, at det bliver et træls ophold, men det viser sig at han tager grueligt fejl.

Tante Gunvor er nemlig meget optaget af videnskab og himmelrummet. Noget som William i den grad også får vakt sin interesse for.

Sammensmeltning

Fakta og fiktion smelter på elegant vis sammen, på samme måde som det skete i Jostein Gaarders ungdomsklassiker, Sofies Verden, hvor det ikke var videnskab, men derimod filosofihistorie, der var bogens fokus.

Grebet er lidt det samme i Hvad himlen kan fortælle os, men her det bare naturvidenskaben og stjernehimlen der stilles skarpt på. Og det fungerer!

Kiel kommer i mål med både at levere en hjertevarm og gribende fortælling, samtidigt med både børn og voksne bliver klogere på Newtons og Galileis opdagelser.

Verden er så fantastisk forunderlig.

Rigtig god læselyst!
Andreas

Materialer