Lilja anmelder: Spirit Animals - udødelige vogtere

Lilja på 11 år anmelder Eliot Schrefers bog: Spirit Animals - udødelige vogtere. Hvis du er til eventyrlige bøger og elsker dyr, så skal du læse med her.

Bogen handler om Rollan, Conor, Abeke og Meilin der har knyttet bånd med hver deres totemdyr. Mægtige vogtere, der er vågnet for at beskytte landet Erdas. For en ond kraft har materialiseret sig. En kraft der langsomt bryder båndene mellem mennesker og deres totemdyr. Samtidig er en mand ved navn Zerif i gang med at indsamle resten af totemdyrene og tvinge dem til at adlyde ham.
De fire børn må dele sig op hvis de skal kunne nå at bekæmpe den onde kraft før det er for sent.