1968 og dansk litteratur

12.04.18
Hvilken betydning fik ungdomsoprøret for dansk litteratur? Vores litteraturformidler Søren Langager giver et bud.

Ungdomsoprøret satte sig dybe spor i dansk litteraturhistorie, og i mange henseender er det, vi forstår ved litteratur i 2018 defineret af de samme spørgsmål og de samme brydetag, som man tog i tressernes slutning.

Ungdomsoprøret er et oprør MOD formynderi og et oprør MED frihed. I en litteraturhistorisk kontekst drejer det sig om en frisættelse fra traditionen, særligt den modernisme, der i dansk aftapning favoriserede lyrik, abstraktion, patos, fortid og finkultur. Des mærkeligere, des bedre, kunne man helt kort sige, hvilket en række toneangivende forfattere ikke kunne forlige sig med. Humor og samtid blev en modgift hos Klaus Rifbjerg. Massekulturen blev mytologiseret hos Jørgen Leth. Talsystemer blev et lysende modsystem hos Inger Christensen. Konkretion blev en selvstændig strategi hos Vagn Steen. Krise blev vendt til fest hos Hans Jørgen Nielsen. Parforhold og hverdag blev vredet til uigenkendelighed hos Dorrit Willumsen.

Ungdomsoprøret var primært båret af populærmusik, men populærmusikken blev også litterær. Bob Dylan, Neil Young og John Lennon og mange andre begyndte at synge NOGET i stedet for blot at mime floskler. Noget tilsvarende ser man udfoldet hos Eik Skaløe, hvis frit billedskabende og perfekt rimede tekster, som flankerede Steppeulvenes musik, er dansk litteraturkanon.

Ungdomsoprøret er også en gentagelse. Bruddet med traditionen har sin egen tradition, sjovt nok. Det være sig i romantikkens dyrkelse af det unge ubesmittede geni, tænk på fra Oehlenschlägers heltefigur "Aladdin" (1805) eller H.C. Andersens "Klods Hans" (1855). Ligeledes er den ugidelige outsider gjort til helt i 1950'ernes beat-kultur, hvor bl.a. den canadisk/amerikanske forfatter Jack Kerouac er et tydeligt forbillede i sluttresserne, hvad angår boheme-livsstil og grænsesprængende vild prosastil.

I 1968 udkom Svend Åge Madsens roman "Liget og lysten", der både er et modernistisk sprog- og fortælleeksperiment, men også er en gedigen krimibasker. Madsen demonstrerede allerede her, at der ikke er noget til hinder for at blæse og have mel i munden.

I 1968 udkom Per Højholts gule digtbog "Turbo", der satte alt til genforhandling: Hvad er en sætning? Hvad er et digt? Hvad er en bog? Hvad er litteratur? Hvad er en forfatter? I de karakteristisk lange linjer udtrykker "Turbo" et litterært tempo, der søger grænsen for, hvad en bog af papir kan rumme.

Ungdomsoprøret peger frem mod 1970'ernes hippiekollektiver og en øget politisering af litteraturen. Det nytter ikke noget, at skrive det, hvis du ikke også gør det.

Ungdomsoprøret er også den neoliberale dagsordens æstetik. En model, hvor utæmmet frihed og individets udfoldelse er prioriteret over fastsatte værdier, hyldes paradoksalt nok i den kapitalisme, som ungdomsoprøret i udgangspunktet vendte sig imod.

Tags
Materialer