Magnus Montelius

Årets bedste spændingsroman 2019

15.06.20
Magnus Montelius modtager Palle Rosenkrantz prisen for årets bedste udenlandske spændingsroman 2019. Prisen uddeles af det Danske Kriminalakademi.

Skandale afgang og ny stjerne

Takket være et anonymt tip, gør journalisten Nina årets scoop, da hun afslører udenrigsministeren i at købe sex. Det bliver en voldsom skandale, og han må gå af. Til Ninas store overraskelse bliver hun bedt om at være den nyudnævnte ministers pressesekretær. Jacob Weiss er karismatisk, men politisk uerfaren, og Nina spinner dygtigt gode historier om ham. Hurtigt bliver Weiss en lysende stjerne i den politiske verden.

Rygter og tvivlsomme medarbejdere

Men hvem er Weiss egentlig? Weiss er omgivet af rygter og tvivlsomme medarbejdere. Hvem kan man stole på? En hemmelig rapport påpeger et hul på otte måneder i Weiss' CV. En erfaren embedsmand findes hængt, en anden kilde til information findes druknet. Jeg er selv lige nu ved at læse bogen, den har det hele, politiske intriger og magtkampe, rævekager, hemmeligheder og skjulte dagsordener. Læs mere om forfatteren

Det Danske kriminalakademi skriver i sin motivering for at tildele Montelius prisen:
Magnus Montelius får én til at ånde lettet op, genren lever! For hvilken indføring i det politiske magtspil og den magiske tiltrækning det øver på begavede stræbere, der vil op og ikke finder sig i at blive overset. Hovedpersonen, journalisten Nina, er så svær at greje, at man simpelthen må følge hendes spil til ende, selv om man bliver narret hele tiden. Eller netop derfor.

Du kan læse mere om Magnus Montelius på Forfatterweb.

Materialer