Artikulation i højtlæsning

31.07.20
SOMMERSERIE #3 - Biblioteket giver dig tips og tricks til at blive en bedre højtlæser.

Højtlæsning forvandler visuelle bogstaver til lydbølger i luften. Når vi læser højt, kommer teksten op fra bogen, og luften bærer teksten rundt i rummet. Det er vores vejrtrækningsfunktion, der muliggør at tekst bliver til luftmolekyler i bevægelse, og det åbner teksten op og gør den fælles.

Biblioteket kan ikke tilbyde højtlæsning foreløbig, men vi vil gerne hjælpe dig med selv at læse højt. Vi vil henover sommeren klæde dig på til at blive en bedre højtlæser - og lytter.

I Højtlæsningsskolen #3 er kulturformidler Heidi Dahl vikar for litteraturformidler Søren Langager Høgh. Her får du tips, til hvordan den gode højtlæsning kan lyde. Denne gang er fokus på artikulationen i højtlæsningen.

Inger Christensen

Der er ikke for lidt eller for mange ord i Inger Christensens sidste og mest kendte digtsamling ”Sommerfugledalen”. Digtsamlingen er optaget af natursansningen og af at indfange et øjeblik og spejle evigheden i det.

Digtsamlingens omdrejningspunkt er metamorfose, som er naturvidenskabens navn på forvandling. En sommerfugl gennemløber i sit liv en metamorfose, fra ægget over stadierne som larve og som puppe frem til imagoet, som er betegnelsen på sommerfuglens fuldt udfoldede skikkelse.

Digtsamlingen består af 15 digte, skrevet i den klassiske form kaldet sonetten. Samtidig hænger digtene sammen i en sonetkrans.

Det vil sige, at hver sonets afsluttende linje er åbningslinjen i den næste, helt frem til det sidste digt, som sammensætter de 14 foregående førstelinjer til én opsummerende sonet.

Lytter man til Inger Christensens egen oplæsning af hendes digte, fornemmer man den klare udtale af hvert et ord.

Inger Christensen benævner over 30 sommerfugle arter, såsom Morfeus, Sørgekåbe, Månemåler og Skovrandøje. Der er tale om vidunderlige og gådefulde navne, som fordrer en tydelig udtale og det er netop udtale eller artikulation denne højtlæsningsskole handler om.

Højtlæsningsskolen #3 – Artikulation

Artikulation er den måde, vi udtaler ord på – den måde, munden, svælget og tungen former ordene på. Ordet ”artikulation” betyder ”at dele op i led”, og det er netop det, artikulationen gør:

Når vi artikulerer, deler vi lydene fra struben op i afgrænsede dele, der danner ord.

God artikulation handler ikke om at udtale ordene fuldt ud, som de staves, altså at man udtaler ’ha-ve’, ’skul-le’ eller ’si-ger’. Frem for ’ha’, ’skull’ og ’sir’, som vi gør i vores normalsprog.

Her skelner man mellem en skriftnær udtale og en mundtlig udtale, og den gode artikulation, handler ikke om, at man skal have en skriftnær udtale. Det virker nemlig kunstigt i det mundtlige rum, som en oplæsning udspiller sig i.

Når man læser digte højt, er artikulation vigtig, idet de enkelte ord skaber en sammenhæng og rytme, som samler ordene til en helhed.

Oplæsningen i lydklippet skulle gerne være så artikuleret som muligt – det vil sige, at et ord som Sørgekåbe, udtales sør-ge-kå-be.

Hør et eksempel fra Inger Christensens "Sommefugledalen", oplæst af kulturformidler Heidi Dahl:

Inger Christensen gør det naturligvis bedst, du kan se og lytte til hendes egen oplæsning af ”Sommerugledalen” her:

https://www.youtube.com/watch?v=iTzEHw7myv8&t=494s

> Tips og tricks tager udgangspunkt i Hanne Smith Pedersen og Louise Fischer-Nielsens bog "Fra øje til øre - redskaber og virkemidler i oplæsning" (2017) 

DEL HØJTLÆSNING Vi vil rigtig gerne høre fra dig om din højtlæsning af "Sommerfugledalen" eller dine erfaringer med højtlæsning. Skriv til Søren - soho06@frederiksberg.dk 

COVID-19 Biblioteket Frederiksbergs ugentlige højtlæsninger i udlånssalen er aflyst som en konsekvens af restriktioner. 'Højtlæsning for voksne' vender tilbage, når det igen er forsvarligt.

SOMMERSERIE - Artiklen er nummer to i serien om højtlæsning. Du finder den første artikel her: https://fkb.dk/nyheder/inspiration/litteratur-skal-laeses-hoejt

Materialer