Børns digitale liv i litteraturen

Af Anonym
28.04.20
Inspiration til skønlitteratur, der på respektfuld vis griber fat i børn og unges digitale liv.

I bibliotekets Facebook-community for forældre om digital dannelse, Vores digitale børn, har vi fokus på den gode dialog mellem forælder og barn, der understøtter digital dannelse.

Derfor bad vi bibliotekets dygtige børnelitteraturformidlere give deres bud på gode børnebøger, hvor livet med digitale medier spiller en central rolle. Børgerne er først og fremmest tænkt til børnene, men det er oplagt, at vi som forældre også læser dem. Dels kan det bidrage til en større forståelse af, hvad det vil sige at være barn/ung med digitale medier.

Derudover kan det give os gode muligheder for at have en dialog med vores børn om nogle af de dilemmaer, problemstillinger og muligheder, de vil møde i forbindelse med deres online liv. Rigtig god fornøjelse.

Hybenhjerter - fra 11 år
Lea har isoleret sig fra lle andre, og lever sit liv gennem falske identiteter på nettet, hvorfra hun får al sin bekræftigelse og mening med tilværelsen.

Selfie Simon - 10-12 år
Da Simon skifter skole bliver han udfordret på internettet. Det starter uskyldigt, men udvikler sig til både ulovlige og livsfarlige challenges. Hvor langt tør Simon gå for at blive en berømt YouTuber?

De hemmelige YouTubere - fra 9 år
Magnus følger "Kongen af YouTube", og han laver en konkurrence på YouTube. Sammen med veninden Selma, laver Magnus videoer som "De hemmelige YouTubere". Men kan de vinde over Kristian og Victor, klassens populære drenge, som også deltager i konkurrencen? 

Materialer