Bibliotekets litteraturformidler Alma med Tina Sakura Bestle og Teddy Kristiansens billedbog 'Bezunk og egernet'
Bibliotekets litteraturformidler Alma med Tina Sakura Bestle og Teddy Kristiansens billedbog 'Bezunk og egernet'

Boganbefaling: Bezunk og egernet

Natten er lang, når man har åbne øjne.

Forfatter Tina Sakura Bestle og illustrator Teddy Kristiansen har sammen begået et lille mesterværk, som er en stor oplevelse for både børn og voksne.

”Jeg ved bare, at det er 4 år siden, at Ellen døde.” Sådan starter Bezunk fortællingen om sig selv, og dermed bogen om en ensom mand og et egern. Han tæller dagene (1644), der er gået, siden han mistede hende, Ellen.

En temmelig kontant start på en børnebog, der ikke er bange for at tage livtag med de svære ting i tilværelsen og derigennem vise, hvordan et menneske kan forsvinde fra verden, men også blive fundet igen.

”Men ellers går det godt, jo tak. Jeg har det skam godt.”

Bezunk ser masser af mennesker hver dag og får mange breve, fortæller han. Teddy Kristiansens illustrationer viser læseren bunkerne af reklamer i entreen og den lille mand, der sidder alene på cafe, omringet af glade mennesker.

Og netop samspillet mellem tekst og tegning er det, der gør bogen genial. For når Bezunk nægter at være ensom, gør han bare, som de fleste af os ville gøre i samme situation.

Og læseren får lov selv at stykke virkeligheden sammen og mærke Bezunks sorg, enten som et barn eller som en voksen vil gøre det.

Hale mod hud

Det er i sandhed en kunst at kunne beskrive sorg i børnehøjde, at turde insistere på tristheden, men samtidig vise, at der er lys i mørket.

Bezunk fortæller om følelsen af egernets hale, der kilder mod hans hud, og bemærker det lille, levende dyrs bankende hjerte, og tegningerne viser, hvordan den grå verden lyses op af den lille, højorange skabning.

Ellen bor i Bezunks hjerte, ”Hver dag, hver time.” Han dækker stadigvæk op til hende hver dag, i fald engle også drikker kaffe. Men det er først, da Bezunk lader egernet tage bolig i hans hjerte sammen med Ellen, at det kan fortælle ham, at hun synger derinde.

Tina Sakura Bestle har fundet ud af at sætte ord på livets svære erfaringer på en måde, så de ikke overmander læseren, men tværtimod føles lidt mere håndgribelige og til at tale om.

Småkager og trompetspil

I Brødrene Løvehjerte fortæller Jonathan Tvebak, at de mødes igen i Nangiala, der for mig altid har stået som et af de smukkeste billeder på både sorg og savn, håb og kærlighed.

I Bezunk og egernet får både Bezunk og Ellen nyt liv igennem et lille, kaotisk egern.

Og pludselig bliver der spist småkager, klatret i træer og spillet trompet igen.

Rigtig god læselyst!,
Alma

Materialer