Bibliotekets litteraturformidler Benoit med Michel Houellebecqs Tilintetgøre
Bibliotekets litteraturformidler Benoit med Michel Houellebecqs Tilintetgøre

Boganbefaling: Tilintetgøre

Vores litteraturformidler Benoit anbefaler Michel Houellebecqs seneste storværk.

En regulær pageturner, som man bør hive med hjem i sofahjørnet - sådan er Tilintetgøre.

Vi er i Frankrig i år 2027. Hovedpersonen, Paul Raison, er en topembedsmand, der både ven og rådgiver for finansministeren.

Det franske præsidentvalg nærmer sig, og pludselig dukker frygtelige videoer op på nettet, som tyder på et kommende terrorangreb.

Mange krisemøder holdes, og Paul Raison er altid til stede hos ministeren - også hvis samtalen drejer sig om ministerens private liv. Og der er fart på.

️Paradoksalt nok håb

Heller ikke Pauls eget liv er harmonisk. Han bor med sin kone, Prudence, i hver sin ende af deres store lejlighed.

Pludselig kaldes Paul hjem til sin syge far i provinsen.

Via krisen anes paradoksalt nok et håb, der er et nyt perspektiv i Houellebecqs forfatterskab.

Velkendt og nyt stof

Romanen kommer vidt omkring med et spændende og alvorligt portræt af det splittede franske samfund: Storpolitik, cyberangreb, by vs. land, plejehjem, seksualitet, EU, veganisme og prostitution.

På én gang velkendt og nyt stof for Houellebecqs læsere.

En af Houellebecqs bedste bøger!

Materialer