Coronastue højt over Rema

01.06.20
Nedlukningen af Danmark har fostret litteratur fra de største digtere og de mindste lommefilosoffer. Læs bibliotekets tredje artikel i serien om coronalitteratur.

Coronapandemien har vist sig som en ultrafælles begivenhed, der nærer noget af det litteratur kan: At dele erfaringer og sætte dem i perspektiv. Særligt iøjnefaldende er den upolerede og ufiltrerede energi i forskellige af internettets kanaler, hvor boblende inklusion og aktivistisk deltagelse vægter ligeså højt som kvalitet, redaktion og idéen om at litteratur skal afvikles på kommercielle betingelser.

De etablerede medier af den gamle verden er også med, men holder fast i (og begrænses måske af), at kun de allerbedste får ordet. Den litteratur, der er skrevet under karantæneperioden, viser sig som sjove og dystre, banale og vise, nye og gamle erfaringer, for som Mette Frederiksen siger: Coronavirus er lumsk.

Inkubationstid / oplæsning fra eReolen
Digteren Mads Mygind blev far netop som coronavirusset første gang blev konstateret i Danmark. Det har han skrevet et fortællende digt om, “et digt om at blive far i Coronaens tid”, som undertitlen lyder.

Bibliotekernes e- og lydbogstjeneste eReolen.dk offentliggjorde 1. april en video, hvor Mads Mygind læser teksten højt. Med en alvorstung og seriøs mine remser Mads Mygind detaljerede iagttagelser op i et forløb fra de første veer over fødslen til de første famlende erfaringer med spædbarnet. Albert kaldes barnet.

Mads Mygind læser digtet "Inkubation". Youtube 1. april 2020:

Aarhus og resten af verden uden for Aarhus Universitetshospital trænger sig imidlertid på med nyheder om coronavirus og en faretruende ambulancehelikopter, der lander nær fødegangen. Moderen er bekymret og forvirret, og en vagtlæge i telefonen må sige det som det er: “hvis du er smittet har du alligevel allerede smittet barnet og faderen”.

• Du kan se og høre Mads Mygind læse op her: youtube.com/watch?v=jqvzicmN_BM
• teksten findes her: ereolen.dk/tema/digter-mads-mygind-om-blive-far-under-coronakrisen
• teksten refererer til en youtube-video med seks timers beroligende eazy jazz. Den kan du høre her: youtube.com/watch?v=S-gxNYXogKU

Jenses coronastue / oplæsning og udklædning på Facebook
Den 31. marts (eller dagen før Mads Myginds video) bød forfatteren Jens Blendstrup velkommen til "Jenses coronastue" på en facebookvideo. Forfatteren toner frem med udstoppet ræv om skuldrene. "Den holder corona'en på afstand", gnægger han med tungen langt ude i kinden, inden han starter på oplæsning af hovedværket, romanen "Gud taler ud" (2004).

Jens Blendstrup har siden da læst højt fra forfatterskabet på daglig basis. Det er generøst og gælder ikke mindst flere afkroge af forfatterskabet som nu digt- og billedkollagen "Dame til fornuftige priser" (1999). I en stramt timet parodi taler en yngre forelsket kvinde i første person. "Jeg føler mig tvunget til at spise en plade chokolade", lyder det med en rolig indfølt stemme i en video fra 23. april. Jens Blendstrup har nu en blå keramikskål og en dåse flåede tomater balancerende på hovedet. "Jeg skal nok sidde helt stille", forsikrer han og fortsætter: "Det skal ikke tage fokus fra "Dame til fornuftige priser”".

Og det gør det jo så selvfølgelig - sammen med enhver form for patos og alvorlighed. Jens Blendstrup er påtaget og fjollet men måske netop derfor uforlignelig nærværende på skærmen?

Jens Blendstrup læser højt med en skål og en dåse flåede tomater på hovedet. Screen dump, Facebook 23. april 2020.

Mellem nedslagene i det officielle forfatterskab, er der også videoer med lejlighedstekster. De er parodier på nyhedsdækningen, eller som Jens Blendstrup bedyrer med en påtaget åndssvag men alligevel helt rigtig speakerstemme, "samtaler med danskerne om hvad de laver i coronaens skygge".  17. april kommer vi (med slet skjult reference til statsministeren) på besøg hos Vicky Berthelsen på Fyn. Hun er “bygningshvisker og samfundsopvækker", og hun åbner den nedlukkede verden op med kvindelig energi. Vicky har fået tildelt Jens Blendstrups forcerede "fistelstemme”, der ligger i det højeste falsetleje.

Fjolleriet, skabagtigheden og den pågående charme vil man kende fra Jens Blendstrups optrædende på Øverste Kirurgiske oplæsningsarrangementer, der havde deres storhedstid tilbage i 00'erne. Hverken dengang eller i “coronastuen” i dag kan man holde grinet tilbage, endsige kærligheden til alle os latterlige mennesker.

• Jenses coronastue - Jens Blendstrup klæder sig ud og læser højt fra sit forfatterskab 
• Du kan se og lytte til det hele her, der kommer stadig nye videoer: facebook.com/jens.blendstrup

HYLDEST / digt i dagbladet Information
Dagbladet Information har inviteret en række prominente digtere til at skrive digte om corona. Det er nyheder i (ikke parodiens) men lyrikkens gevandter.  Resultaterne fra Morten Søndergaard, Pia Tafdrup, Klaus Høeck m.fl. er så blevet bragt i den trykte avis og siden på avisens website uden for betalingsmuren.

Digteren Peter Laugesens bidrag fra 3. april bærer titlen “HYLDEST”, og løfter blikket fra en indkøbstur i Rema 1000 og op mod forårsnattens lysende stjernehimmel. Heroppe åbner universet og litteraturen sig og synes kun at have et skuldertræk tilovers for en eller anden virus.

Modsat den generelle retning i corona-lejlighedsteksterne, vender Peter Laugesens digt blikket væk fra den flade hverdag og de nære erfaringer. Det sker i en bevægelse fra en virkelighed “med masker og handsker” og indkøb “i supermarkedet / fire meter fra de nærmeste” og hen mod noget andet, noget abstrakt og noget mere. Og turen leveres med en signifikant rytmisk opdrift:

“Højt over Rema
over dig og mig
over dem og alle

lyser stjernerne
på himlen i kulden”

• Coronadigte - digte med udspring i coronapandemien bragt i Information i marts og april måned
• Du kan læse Peter Laugesens digt “HYLDEST” her: information.dk/kultur/2020/04/bedt-peter-laugesen-skrive-digt-corona?lst_srs
 
Coronadigte - Karantænetanker / åben platform for lejlighedsdigte
Den 12. marts blev den første tekst uploaded på facebook-sitet "Coronadigte - Karantænetanker", der lige siden med daglige opslag har været en åben platform for lejlighedsdigte. De fleste opslag er hjemmevideoer, hvor en bred vifte af bidragsydere læser højt fra kvistværelset. Armene fægter i luften, rimene står i kø og flere steder bryder oplæseren ud i sang. Det er fornøjeligt og lidt prætentiøst, men mest af alt massivt.

Karsten Nielsen, der er én af initiativtagerne til facebookgruppen, fortæller i en en mail til Biblioteket Frederiksberg, at bidragsyderne kommer fra "Spoken-Word-Miljøet". Det er en mundtlig tradition, der i Karsten Nielsens ord "hylder tanken om, at et digt også godt kan være litterært, selv om det er skabt til at blive fremført fra en scenekant". En scenekant, som har været lukket i nu to måneder.
 
"Der, hvor det bliver interessant", fortsætter Karsten Nielsen, "er, at vi åbner døren for stort set alt." "Coronodigte" udvælger ikke det bedste og sorterer heller ikke det værste fra. Her er der i stedet mange stemmer, mange stillejer og mange emner. Fællesskab slet og ret. Alle der vil, er inviteret med til at prøve (og prøve og prøve) at formulere det hele.
 
Når man scroller ned gennem den vrimlende facebookvæg viser en anonym tekst fra den 16. april, at den sociale distancering er krøbet helt ind i parforholdet: "Kæresten er her heller ikke. Henkogt i sine endeløse serier af skypemøder". På en video fra 18. marts læser bidragyder Louise Thisgaard Sieker et vredt bekendelsesdigt højt, mens et barn tydeligt råber "Moar" uden for kameraets synsfelt. Teksten er overstrøet med rim ('funktion' rimer på 'selvejende institution' og 'kujon'), og betoner trykket fra andre menneskers bedømmelse. 

Louise Thisgaard Sieker læser højt fra iPhone mens et barn bryder ind i seancen. Screen dump, Facebook 18. marts 2020.

Det kredser om hverdagens udfordringer med hjemmekontor i kombination med "den toårige", der til slut så helt formidabelt får lov til at kravle ind i billedet og råbe: "Det er Moar!" Sådan slutter en video fra "Spoken Word-Miljøet", og man skal være en træmand for ikke smile og smelte lidt.

• 'Coronadigte - Karantænetanker', forum for lejlighedstekster, startet 12. marts 2020
• Du kan læse, lytte og se det hele her: facebook.com/coronadigte

Ordskælv Lockdown / fællesbog om corona
Ordskælv er ifølge sitet ordskaelv.org "et nonprofitforlag, et skriveværksted og en bevægelse af litteraturaktivisme". I lige linje fra 'Coronadigte - Karantænetanker' samler forlaget sit virke om fællesbøger, sammensat af mange bidragyderes indlæg. "Alle stemmer tæller", skriver Ordskælvs leder Karen Siercke på en mail til biblioteket. "Ordskælvs udgivelser", fortsætter hun, "er kollektive og vi gør os umage for at give hver eneste stemme plads og ejerskab og magt til at tage ordet på egne præmisser. Det handler ikke om et enkelt genious, men om et samskabende levende scenious".

Denne slagfærdige agenda har nu manifesteret sig i projektet Ordskælv Lockdown, hvor ALLE har være inviteret til sende bidrag i perioden fra 13. marts til 13. april 2020. Det er der 76, der har gjort - ergo udgør 76 bidrag nu bogen "Luk op for et lukket land". Foretagende er crowdfunded og virker ukompliceret: Hvor svært kan det være, at lave en coronabog, hvis vi hjælper hinanden?

Sophia Moes bidrag til "Luk op for et lukket land" er en akvarel. Hegnet ligner skrift.

Den 161-sider lange PDF-fil "Luk op for et lukket land" vrimler og zigzagger. Den er domineret af berettende og formanende tekster i lyrisk indpakning, der adresserer coronanedlukningens tommerum i et fladt hverdagssprog.

June Clausager Thomsen, 37 år, Frederiksberg skriver sirligt og sansende om foråret i København og "savner at have dig i den ene hånd og verden i den anden", mens Johnny Vind, 48 år, Mørkov rimer kantet: "husk at mig mig mig / rimer på kvaj". Jordemoder Lamia Ibnhsain skriver henført fra barselsgangen: "når hjerterne bløder, / som ego vi føder". Koret er mangfoldigt og troværdigt.

Jeg kan ikke lade være med at fastholde blikket på de mange titler, som alle bidragydere tydeligvis er blevet bedt om at levere. En "elektriker", en "pædagogisk leder" og en "bistandsmodtager" skriver digte. Simpelthen. Som var en marxistisk basisgruppe fra 1976 genåbnet. Og så er der de mere flotte stillingsbetegnelser: "Livsnyder", "Florist", "Æstetiker i bredeste forstand". Og selvfølgelig de modvillige (og sjove): "Overbebyrdet gymnasieelev", "Homo Sapiens" og "Til stede".

17-årrige Selma Schmidt er "Studerende" og i hendes bidrag brager en uimponeret enkelhed igennem - helt glat, som det hedder i sidste strofe:

"Alt imens den mørke himmel nu er stille,
og naturen trækker vejret helt glat -
jeg tror, den vil fortælle,
at vi nok skal klare os igennem endnu en nat"

• 'Luk op for et lukket land', gratis fællesbog, download fra 13. maj 2020
• Du kan hente og læse bogen her: taktaktak.dk/web_presse_ordskaelv-lockdown-2020.pdf
___________________________________________________________


SERIE Artiklen er den tredje i vores serie om coronalitteratur. 

___________________________________________________________