Jonas Haahr Petersen / Hymns from Nineveh (foto: Dennis Morton)
Jonas Haahr Petersen / Hymns from Nineveh (foto: Dennis Morton)

"Dejlig er jorden er en grundtone i mit liv"

01.12.21
Hymns from Nineveh-bagmanden Jonas H. Petersen fortæller om sin yndlingssalme i ny podcast.

Bag artistnavnet Hymns from Nineveh gemmer sig sangeren og musikeren Jonas Haahr Petersen. 

Hans sange er blevet beskrevet som moderne "popsalmer", og den danske salmetradition står ham i det hele taget nær.  

Jonas' egen yndlingssalme er "Dejlig er jorden", som fik sin afgørende plads i Jonas' liv til en begravelse.  

Det fortæller han om i det seneste afsnit af bibliotekets musikpodcast Min tone i livet.

"Menneske, fryd dig"

Ved begravelsen blev Jonas ramt af sangens linje om, at mennesket skal fryde sig - på trods af tabet. 

Det budskab finder Jonas stor mening og taknemmelighed i. Og han har tilmed omarbejdet nogle af linjerne fra "Dejlig er jorden" i hans egen "Stop Loss".


"Stop Loss" er med på Hymns from Ninevehs "helårsjulealbum" Julekassen, der udkom 5. november.

Hymns from Nineveh giver koncert i Store Vega d. 5. december. 

Følg Min tone i livet

Du kan høre alle afsnit af Min tone i livet her, ligesom du kan abonnere på podcastserien i din foretrukne podcast-app (søg på "Min tone i livet" eller "Biblioteket Frederiksberg").

Hør hvordan én enkelt sang fik betydning for Leonora Christina SkovKasper HoltenPelle Peter JencelRaske PengeLucy LoveBrian Holm og Jacob Mielcke - og mange, mange andre.

Materialer