DER STÅR EN KVINDE FORAN ALT

07.03.19
I anledning af kvindernes kampdag den 8. marts 2019 har biblioteket lavet en alternativ litteraturkanon, der endevender kønsfordelingen i kulturministeriets oprindelige litteraturkanon fra 2004.

En kanon er et tungt skydevåben, men også en samling af de vigtigste kunstværker. Den sidste betydning stammer fra den kristne oldkirke, hvor man skilte de såkaldt apokryfe tekster fra de kanoniske, og på den måde samlede de tekster, der skulle med i Biblen.

På samme måde havde kulturministeriet tilbage i 2004 en ambition om at lave en statsautoriseret dansk litteraturkanon, som skulle udpege de vigtigste, mest almendannende og i forhold til dansk kulturarv prægtigste danske forfattere gennem tiden. Sådan en ambition kan næsten kun komme til udtryk i et kontroversielt resultat, og der blev ganske rigtigt stor virak omkring de 15 udvalgte og ikke mindst om de mange hundrede fravalgte.

Den oprindelige kanon rettet mod gymnasieskolens pensum – Den fælles kanon – har en meget iøjnefaldende bias i forhold til køn. Den består af Folkeviser, Karen Blixen og 13 mænd.

Kvindernes usynliggørelse i litteraturhistorien er ikke noget nyt fænomen. Man må fx kigge forgæves efter den modernistiske poet Tove Meyer på dansk Wikipedia (svensk Wikipedia er opdateret, selvfølgelig fristes man til at tilføje).

I den fuldt ud autoriserede litteraturhistorie ’Hovedsporet’ (Gyldendal 2005) præsenteres Thit Jensen, som ”født ind i det folkelige gennembrud som lillesøster til Johannes V. Jensen” (Hovedsporet side 193).

I samme bog tildeles Tove Ditlevsen lidt over en side mens fx Martin A. Hansen får knap fem.

I undervisningsbogen ’Litteraturens perioder’ (Gyldendal 2005) er hverken Tove Meyer eller Thit Jensen nævnt, mens balancen mellem Ditlevsen og Hansen er 1:5. Går man tilbage tidligere litteraturhistoriske opslagsværker er billedet endnu mere skævvredet.
 

 

Hvorfor forholder det sig sådan? Det mest nærlæggende svar er forkert: Kvinder skrev litteratur i gamle dage – også god litteratur, og for at banke den kendsgerning fast har Biblioteket Frederiksberg lavet en kvindekanon, der plads for plads bytter en mand ud med en samtidig kvinde. Det kan sagtens lade sig gøre.

Man får selvfølgelig en helt anden litteraturhistorie ud af det – måske er det en litteraturhistorie med mere politisk bid og mindre luftkastel, mere nærhed og mindre arrogance? At Karen Blixen er byttet ud med Isak Dinesen, er et udtryk for at ret skal være ret: Ligesom originalen havde én kvinde, har den nye kanon én mand.
 

--------------------------------------------

- Hent en kommenteret opsætning af Biblioteket Frederiksbergs Kvindekanon (2019) og Kulturministeriets "Den fælles kanon" (2004)  herunder

Materialer