Digter Yahya Hassan er død

30.04.20
Digter Yahya Hassan, 24 år, er død. Hans digtsamling, Yahya Hassan, var den største bombe i dansk litteratur i mange år, og han blev berømt på et splitsekund.

Da Yahya Hassan i 2013 udgav sin første digtsamling, Yahya Hassan, var vi mange der straks skulle læse den. Den kontroversielle dansk/palæstinensiske digter blev berømt på et splitsekund. Og med rette. Vi blev nærmest bombarderet med hans digte og efterladt i en slags chok. Det var stærke sager, lige på og hårdt. Men det var også noget, der rykkede!
Det første afsnit i hans digtsamling hedder Barndom, og det starter sådan:

FEM BØRN PÅ RÆKKE OG EN FAR MED EN KØLLE
FLERGRÆDERI OG EN PØL AF PIS
VI SKIFTER SKIFTEVIS EN HÅND FREM
FOR FORUSIGELIGHEDENS SKYLD
DEN DER LYD NÅR SLAGENE RAMMER
SØSTER DER HOPPER SÅ HURTIGT
FRA DEN ENE FOD TIL DEN ANDEN
PISSET ER ET VANDFALD NED AD HENDES BEN
FØRST DEN ENE HÅND FREM SÅ DEN ANDEN
GÅR DER FOR LANG TID RAMMER SLAGENE VILKÅRLIGT

Fik folk til at læse og diskutere digte

Med vrede versaler rettede han et opgør mod sin far og bag ham den endnu større faderfigur Allah. Yahya Hassan kunne noget, ikke mange andre kan, han kunne få folk til at læse og diskutere digte. Det skriver litteratursiden.dk, hvor du kan læse meget mere om Yahya Hassan.

Læs mere på forfatterweb

forfatterweb.dk kan du læse meget mere om Yahya Hassen, og se en video, hvor han læser op af sin første digtsamling på sin helt egen og karakteristiske måde.

R.I.P. Du vil altid blive læst.

Materialer