Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Efterårets kriminyheder

08.10.19
Nu er det rigtig blevet efterår med regn og rusk. Men det er også en god tid til at trække indendørs og læse. Hvis du kan lide at læse krimier er efterårssæsonen allerede godt igang med mange spændende udgivelser. Jeg præsenter her nogle af de krimier, som netop er udkommet og nogle, som jeg glæder mig til læse, når de udkommer i løbet af efteråret.

David Lagercrantz: Hende der må dø
Energisk og spændende afslutning på Stieg Larssons "Millennium-serien", hvor vores helt den slag- og handlekraftige Lisbeth Salander indblandes i politiske skandaler og magtspil, samtidig med hun engang for alle må gøre op med spøgelserne fra sin fortid.

Katrine Engberg: Vådeskud
Katrine Engberg er ved at blive en af Danmarks helt store krimistjerner, hendes bøger er solgt til udgivelse i mange lande. Dette er fjerde bind i serien om politiassistenterne Jeppe Kørner og Anette Werner, assisteret af den ældre dame Esther, som bor i en hyggelig lejlighed ved søerne i København.

Emelie Schepp: Mester Jakob
Femte del i serien med anklager Jana Berzelius, som har en noget sammensat og kantet personlighed grundet hendes voldomme og hemmelige opvækst. Intelligent plot med en ganske voldom handling, men skrevet lynende godt.

Steffen Jacobsen: Proxy
Hæsblæsende thriller med underholdende plot. Jacobsen introducerer her et nyt makkerpar, så det er ikke en del af serien med Lene Jensen og Michael Sander

Thomas Rydahl: De tre paver
Afslutningen på den spændende krimitrilogi om Erhard Jørgensen på Fuerteventura. Erhard er mere træt, slidt og på flugt end nogensinde før, men får endnu en krævende detektivopgave.

Guillaume Musso: Fortidens mørke 
Guillaume Musso er en af Frankrigs helt store krimiforfattere. Hans bøger (ikke en del af serie) er ikke til at lægge fra sig, på grund af gådefulde spor, twists og overraskelser igennem hele historien.

Michael Katz Krefeld:  Skytsengel- udkommer 31.10.
Nummer 6 i serien med privatopdager Ravn, som bor i en husbåd på Christianshavn med sin legendariske hund, den engelske bulldog Møffe.

Lotte og Søren Hammer: Soldier blue - udkommer 25.10.
Den populære serie om efterforsker Konrad Simonsen afsluttes med dette 10. bind.

Elly Griffiths: Det tredje vidne
Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med Griffiths hovedpersoner, den lidt excentriske arkæolog Ruth Galloway og den sympatiske politimand Nelson, er det bare med at komme i gang med disse klassiske engelske krimier.

Ann Cleeves: Døden på stranden - udkommer 24.10.
Første bind i en ny serie af Ann Cleeves, som er kvinden bag den populære tv-serie "Vera" og forfatter til Shetland-serien. Cleeves inddrager på mesterlig vis de smukke omgivelser og lader dem danne baggrund for en atmosfærefyldt og overraskende krimi. For læsere af Robert Galbraiths og Elly Griffiths krimier.

Lone Theils: Stilleleg - udkommer 23.10.
Fjerde bind i serien med den danske journalist, Nora Sand, der bor i London.

Sara Blædel: Pigen under træet - udkommer 15.11
Louise Rick er tilbage!


Mange af bøgerne er en del af en serie. Du kan se rækkefølgen på krimier her

Materialer