Jacob Bellens

En musikalsk rutsjebanetur

18.11.20
Musiker Jacob Bellens fortæller om en "livsmelodi" med Blood, Sweat & Tears.

Jacob Bellens er en original sanger og sangskriver, hvis dybe stemme, særprægede lyrik og flotte melodier har samlet lyttere i over 15 år. Både i eget navn og som del af konstellationerne I Got You On Tape og Murder.

Selv er han en glubsk musiklytter, der altid har kastet sig over det nye i stedet for at dvæle ved det velkendte.  

Men med alderen mærker han i stigende grad behovet for at genbesøge sange fra tidligere livsepoker. 

Én af dem er Blood, Sweat & Tears' funky "Roller Coaster", der minder Jacob om sine forældre og sit barndomshjem.

Hvor stor betydning den sang har for Jacob, fortæller han om i ugens afsnit af bibliotekets musikpodcast Min tone i livet, som du kan høre herunder.

Op og ned i livets rutsjebane

Sangens budskab er simpelt - livet er en rutsjebanetur - og perspektivet er en far, der synger til sin søn.

Også derfor har sangen en særlig betydning for Jacob, i det hans egen far spillede den for Jacob, da han voksede op.

Samtidig har det, at Jacob selv er blevet far, fået ham til at stoppe op tænke over, hvor meget sangen egentlig betyder for ham.   

Jacob Bellens er senest aktuel med albummet My Heart Is Hungry And The Days Go By So Quickly (2020).

Følg Min tone i livet

Du kan høre alle afsnit af Min tone i livet her, ligesom du kan abonnere på podcastserien i din foretrukne podcast-app.

Hør bl.a. hvordan en enkelt sang fik særlig betydning for Raske PengeAnders BøtterAnyaHenrik Milling og mange, mange andre.  

Der kommer nye afsnit i serien hver onsdag. 

Vil du også være med? 

Har du selv en god historie med et stykke musik, der har haft betydning for dig, og har du lyst til at fortælle om det i et afsnit af podcastserien?

Så send en mail til kulturformidler Morten Ammitzbøll på moam02@frederiksberg.dk.

Materialer