Familiedyst i digitale fælder

Hvem er bedst i familien til at spotte falske profiler og genkende e-mærket for sikker internethandel? Prøv Familiedysten sammen og quiz om, hvordan man bedst undgår de digitale fælder.

I bibliotekets forældre-fællesskab på Facebook om børns digital dannelse, Vores digitale børn, hvor vi bl.a. også drøfter digital sikkerhed, delte vi for nylig et opslag med testen "Familiedysten" lavet af Digitaliseringsstyrelsen.

Som forælder er det ikke nemt at vide, hvordan man skal tage hul på snakken om børnenes digitale færden. Her kan Familiedysten være et godt bud til at quizze sig til en snak om falske profiler, avatars og online adfærd.

Er du klar til at dyste, så tag dit barn i hånden og quiz her.

Digitaliseringsstyrelsen står bag Sikkerdigital.dk, hvor familiedysten er tilgængelig. Her finder du også guides og vejledninger til, hvordan du står stærkest over for it-kriminelle, på de sociale medier og når du handler online.

Er du nysgerrig på Vores Digitale Børn, kan du se vores facebookgruppe. Her deler vi den nyeste viden om forskning og tendenser formidlet i et sprog, hvor alle kan være med. Derudover har du også mulighed for sparre med andre forældre om at have børn, som vokser op i en højteknologisk tidsalder.