Foto. Jane Bown
Foto. Jane Bown

Farvel til mesteren af spion- og spændingsromanen

16.12.20
John le Carré (19.10 1931-12.12.2020) er død efter kort tids sygdom. Le Carré var ikke bare mesteren af spion romanen, men en institution indenfor britisk litteratur. Hans bøger er oversat til mere end 40 sprog og mange af bøgerne er blevet filmatiseret.

John le Carré (pseudonym for David Cornwell) født 1931 studerede ved universiteterne i Bern og Oxford. Han blev britisk diplomat og senere efterretningsagent ved den britiske efteretningstjeneste MI5. Han har siden 1960'erne repræsenteret det ypperste inden for krimi- og spændingsgenren.

Kold krig og samfundsproblemer

Blandt hans mest kendte bøger er "Spionen der kom ind fra kulden" (filmatiseret med Richard Burton i hovedrollen) og bøgerne med efterretningsofficeren George Smiley (filmatiseret med Alec Guiness i hovedrollen). Le Carrés tidlige værker er præget af den kolde krig mellem Vesten og Sovjet, mens han i de nyere værker, har arbejdet med andre problemer i samfundet. Fra Latinamerikas narkokarteller i ”Natportieren” 1993, til hvidvaskning af penge i ”Dimas drøm" (Our Kind of Traitor) 2010 og medicinalindustriens udnyttelse af Afrika i ”Den standhaftige gartner" 2001.

Flere af hans er bøger er blevet filmatiseret, herhjemme kender vi nok især "Natportieren" filmatiseret af Susanne Bier og med Tom Hiddleston i hovedrollen.

En litterær gigant

Jonny Geller, som er Le Carrés litterære agent, siger i en udtalelse: "han var en ubestridt gigant indenfor engelsk litteratur, som definerede koldkrigs æraen og talte sandhed til magten. Vi kommer ikke til at se hans lige igen"

Læs mere om John Le Carré på Forfatterweb.

Materialer