Foto: Filmstriben
Foto: Filmstriben

Filmanmeldelse: The Father

NÅR HUKOMMELSEN GLIPPER: Bibliotekets Thomas Hjort Engstrøm har set Anthony Hopkins i det Oscar-vindende drama fra 2020.

Filmen The Father er et drama med Anthony Hopkins i hovedrollen, der vandt en Oscar for sin præstation.

Filmen tager fat i emner som alderdom, hukommelsestab og familierelationer.

Hukommelsestab

Anthony Hopkins spiller rollen som en mand, der er oppe i årene og lider af demens.

Han har en datter, der sørger for ham, da han på grund af sit hukommelsestab glemmer tid og sted.

Ind i mellem glemmer han også personerne omkring sig, hvilket påvirker både datteren og ham selv.


 

Forvirring

Filmen er vinklet sådan, at man bliver sat i Anthony Hopkins rolle som faren, der konstant oplever glemsomhed og forvirring.

Når man ser filmen, er man i tvivl om, hvem personerne er, og hvor man befinder sig. Det er et trick, som benyttes hele filmen igennem.

Man får ikke så meget forklaring på tingene, da man ser det fra den demente fars side. I stedet opleves det lidt som et puslespil.

Faktisk er filmen lidt forvirrende og kræver nok, at man ser den en ekstra gang for at forstå det hele. Det er nok også ideen med The Father

Stærkt skuespil

Jeg synes især, man skal se filmen for det stærke skuespil fra Anthony Hopkins.

Det er både en meget sjov og rørende rolle, han spiller her. Han har en meget skiftende personlighed og et skiftende temperament i denne rolle, hvilket gør den krævende.

Selvom filmen omhandler et alvorligt emne, har den også noget befriende humor, der letter lidt på stemningen.

Jeg anbefaler, at man ser The Father, som ER Anthony Hopkins' film.

Filmen får 4,5 stjerner ud af 6

Se filmen på Filmstriben - bibliotekernes streamingtjeneste

Materialer