Filmanmeldelse: Kongens store tale

Må vi bede om absolut s-s-s-stilhed! Bibliotekets Thomas Hjort Engstrøm har set det historiske drama, der vandt fire Oscars i 2011.

Kongens store tale er baseret på den virkelige historie om Englands stammende konge, Kong George 6.

Da hans far Kong George 5. dør, bliver han konge, fordi hans bror afstår tronen.

Kongen stammer

Englands nye konge, spillet af Colin Firth, har en talefejl, da han stammer.

Han lærer dog hen ad vejen at bruge sin stemme rigtigt, da han får hjælp af en taleterapeut, spillet af Geoffrey Rush.

De arbejder sammen om at udvikle kongens sprog og taleevner ved hjælp af forskellige metoder.

Samtidig udvikler de også et specielt venskab, da disse særlige metoder er de eneste, som har virket på kongens talefejl, og for første gang ser det ud til, at han får den rigtige hjælp til sit problem.

Kongens udfordring er, at han skal have styr på sine nerver og sin nervøsitet, inden han skal holde den store tale til nationen.

Store skuespilpræstationer

Filmen om den stammende konge og hans møde med den humoristiske taleterapeut er en meget sympatisk historie, som særligt bliver båret af nogle store skuespillerpræstationer.

Colin Firth vandt en Oscar i den overbevisende og krævende rolle som stammeren. Men det havde Geoffrey Rush faktisk også fortjent. Deres skuespil og kemi er virkelig troværdigt og er ifølge mig, det der løfter filmen og gør den værd at se.

At der også er gode glimt af humor ind i mellem, pynter også på en filmoplevelse, som normalt ikke ville falde inden for min genre, men som jeg alligevel er glad for, jeg valgte. 

Filmens højdepunkt kommer hen mod slutningen, når kongen skal holde tale til England i forbindelse med 2. verdenskrig.

Det er denne tale, som filmen tager udgangspunkt i. Her er det også en utrolig opvisning i flot og indlevende skuespil.

Filmen får 4,5 stjerner ud af 6.

Se filmen på Filmstriben - bibliotekernes streamingtjeneste.

Materialer