Foto: Filmstriben.dk

Filmanmeldelse: The Peanut Butter Falcon

ET UMAGE VENSKAB: Bibliotekets Thomas Hjort Engstrøm har set og anmeldt den amerikanske feel good-film.

The Peanut Butter Falcon er et komedie-drama fra 2019.

Den handler om en ung fyr, som hedder Zak, der er født med Downs Syndrom og interesserer sig meget for wrestling. En dag stikker han af, fra den institution hvor han bor, for at komme ud i friheden og selv blive professionel wrestler.

Et sært venskab

Lidt tid efter at være stukket af møder Zak en anden ung fyr, som hedder Tyler. Han er på flugt fra nogle skumle typer, og da han opdager Zak i den båd, han er ved at flygte i, tager han ham med.

De to udvikler et sært venskab, da de oplever en masse ting sammen og hjælper hinanden. 

Samtidig er en ung kvindelig medhjælper fra institutionen ude at lede efter Zak, da hun skulle have passet på ham.

Da hun finder ham sammen med Tyler i god behold, slutter hun sig til dem, og de fortsætter rejsen.

Fin lille historie

Jeg synes, at filmen fortæller en fin lille historie, og det er sjovt at følge det sære venskab mellem de to forskellige personer.

Filmen har humor og godt skuespil, og den er i flere scener ret underholdende, uden den når helt op i samme klasse som De Urørlige og Rain Man.

Disse film gør et lidt større indtryk. Men jeg vil anbefale The Peanut Butter Falcon, da den stadig er sjov, og spilletiden ikke er for lang.

Den har til formål at gøre, at man bliver i godt humør, og jeg synes, det virker.

Jeg giver filmen 4 stjerner ud af 6.

Se filmen på Filmstriben - bibliotekernes streamingtjeneste

Materialer