
Forfatter Ib Michael udgiver ny roman og jubilæumsbog "Sandheden om Lucy"
Enhver tid har en anima
"Lucy er en ung kvinde, der samler en ny kvindegeneration af blandet herkomst", udtaler Ib Michael i et stort interview i Berlingske, d.19.4. " Enhver tid har en anima, en kvindelig spirit, der ligesom inkarnerer tiden. Meget af bogen handler om at turde, men også om to fortabte sjæle, der elsker hinanden. Kærligheden er i sig selv meget enkel, mens alt omkring Igor (den mandlige hovedperson) og Lucy er kaotisk, voldsomt og fyldt med terror."
Eventyrets digter
Ib Michael er med sine 75 år blevet kaldt for Danmarks ældste backpacker, altid i bevægelse, modigt ude på nye eventyr rundt om i verden, især i den sydamerikanske del af verden. Han har skrevet om det hele i en mængde bøger, eassays, digte og rejseskildringer med gennegående temaer som kærlighed, overlevelse, tid, barndom og frihed.
Læs mere på forfatterweb
Du kan læse om meget mere om Ib Michael og hans spændende forfatterskab på forfatterweb.dk her