Sjöwahl/Wahlöö
Foto: Modtryk

Forfatter Maj Sjöwahl er død

06.05.20
Den restende halvdel af forfatter- og ægteparret Sjöwahl/Wahlöö, Maj Sjöwahl, er død. Sjöwahl og Wahlöö anses for at være grundlæggerne af den skandinaviske krimi.

Sammen med hendes medforfatter og mand Per Wahlöo, der døde helt tilbage i 1975, har Maj Sjöwahl været en inspiration for alle de store skandinaviske krimiforfattere, som er blevet til på deres arv.

Politiromanen som samfundskritik

Maj Sjöwahl og Per Wahlöo mødte hinanden i begyndelsen af 1960´erne i Stockholm. De var begge etablerede journalister, marxistiske, revolutionære og kritiske overfor samfundet. De fandt ud af, at politiromanen var en glimrende genre til at beskrive samfundet og åbne folks øjne for en samfundsmodel, som i deres øjne bliver ved med at avle nye former for elendighed; narko, selvmord, alkoholisme, betonslum, pornografi, depression og selvcensur.

Vi var på værtshus i Stockholm og kom til at snakke om, at der i Sverige faktisk ikke fandtes politiromaner. Vi kunne lide de samme forfattere, Raymond Chandler og Georges Simenon, og så fandt vi på at lave nogle dokumentar- eller nogle mere realistiske romaner om politiarbejde, som samtidig skulle beskrive, hvordan samfundet så ud. Det sad vi så der og snakkede om, og så holdt Per fast ved, at vi skulle lave en bog.” (Katrine Sekjær: Krydsforhør af Maj Sjöwall. Information, 2010-07-13).

Realistisk fundament

Indtil da havde detektiver og politimænd i krimier været meget fjerne fra virkeligheden, men med Martin Beck og hans hold skrev Sjöwahl/Wahlöö sig lige ind i den rå og kolde virkelighed med en social bevidsthed. De lagde et fundament med en blanding af humor og samfundskritik. Ud fra dette fundament har der udviklet sig mange af de store forfatterskaber så som som Arne Dahl, Jo Nesbø, Håkan Nesser, Liza Marklund, Leif Davidsen og mange, mange flere.

Historierne og karaktererne holder

Jeg har læst og genlæst alle ti krimier flere gange. På trods af at samfundet, politiets arbejde, teknik og IT idag er meget anderledes, så synes jeg stadig, at historierne og karaktererne holder. Har du læst Sjöwahl/Wahlöö og hvilken betydning synes du, at de har haft?

Læs mere om forfatterparret på Forfatterweb.

Du kan finde rækkefølgen på deres krimier her

Materialer