Gospel-kammeret på toppen af skyen
Camilla Muncks lavmælte vokal var tidligere i centrum for grupperne Wynona og Munck//Johnson.
Men på hendes fornemt anmeldte solodebut Aeon er der anderledes volumen i stemmen. En udvikling, der ifølge Camilla kan spores tilbage til barndomshjemmet, hvor hendes far præsenterede sine fire børn for en gospelsang, der fik familien til at danse og synge i vilden sky.
Det kan du høre Camilla fortælle om i det seneste afsnit af bibliotekets musikpodcast Min tone i livet.
Det gamle kassettebånd
”In The Upper Room” med Mahalia Jackson var en undtagelse fra den megen klassisk musik, der ellers lød fra familiens stereoanlæg.
I dag er det gamle kassettebånd med Mahalia Jackson et minde om Camillas far, der går på runde mellem de fire søskende.
Camilla Muncks debutalbum Aeon udkom digitalt 8. oktober og udsendes på vinyl i januar 2022.
Følg Min tone i livet
Du kan høre alle afsnit af Min tone i livet her, ligesom du kan abonnere på podcastserien i din foretrukne podcast-app (søg på "Min tone i livet" eller "Biblioteket Frederiksberg").
Hør hvordan én enkelt sang fik betydning for Leonora Christina Skov, Kasper Holten, Pelle Peter Jencel, Raske Penge, Lucy Love, Brian Holm og Jacob Mielcke - og mange, mange andre.