Hvad kommer efter krisen? Indsigt i krisens udfordringer

08.04.20
Vil Coronakrisen forandre verden og i så fald hvordan?

”En afsked med den verden vi kender”. Det var titlen på en kronik skrevet af Carsten Jensen i Jyllands posten fredag den 13/3. Dagen efter Danmark blev lukket ned. Carsten Jensen så denne nye undtagelsestilstand som en slags forberedelse på en ny livsform, vi alle bliver nødt til at tilpasse os, såfremt vi skal gøre os nogen forhåbninger om at undgå den værste klimakatastrofe.

En gigantisk træningslejr til den grønne omstilling?

Den inaktivitet, der i disse dage har ramt verdenen, er uden tvivl også gavnligt for klimaet. Når mennesker bliver hjemme, er der færre fly i luften og færre biler på gaderne. Den faldende luftforurening har været så markant, at det kan ses fra rummet. Men menneskelig inaktivitet er også dårligt for økonomien. Vores nuværende økonomiske system er sådan indrettet, at det er afhængigt af at penge skifter hænder. Jo flere økonomiske transaktioner, der sker i et samfund, jo bedre. Og når hjulene står stille som nu, kan det blive rigtig dyrt på længere sigt.

Vil Coronakrisen ændre verden?

Blandt intellektuelle og samfundskommentatorer grubles der globalt over, hvilke forandringer den nuværende krise vil bringe.Som de fleste andre har jeg flittigt læst, lyttet og set på de forskellige analyser, der dagligt postes i aviser og gennem de sociale medier.

En klar tendens synes at være, at alle læser deres egne holdninger og idiosynkrasier ind i begivenhederne. Klimaforkæmpere ser krisen ud fra det samme perspektiv som Carsten Jensen. Antikapitalister ser i krisen evidens for, at markedet har spillet fallit, og liberale som eks. Lars Seier Christensen ser Coronakrisen som et bevis for, at det er det private erhvervsliv og den inoovation der skabes her, som skal frelse os alle.

Hvad der dog er svært at komme uden om indtil videre er, at Coronakrisen har ført til et opgør med den europæiske sparepolitik. Den Europæiske Centralbank har opgivet sine stramme budgetregler og skaber i øjeblikket nye penge på et niveau, der ikke er set før. Ikke engang under Finanskrisen i 2008. Det samme gælder for Danmark, der også har opgivet de begrænsninger for statslig lånoptagelse, som folketinget vedtog gennem Budgetloven i 2012. Det gamle ordsprog om, at i krisetider er vi alle Keynesianere, synes at holde stik.

Mere magt til staten

Krisetilstanden har også medført, at de liberale demokratier har valgt at indskrænke flere frihedsrettigheder, samt skærpe overvågningen af sine borgere. Disse indgreb bliver lang hen ad vejen accepteret af de Europæiske befolkninger. Vi afgiver noget af vores frihed for til gengæld at få mere sikkerhed. Et forhold der ifølge den britiske filosof Thomas Hobbes var essentielt for oprettelsen af den moderne stat og den samfundspagt, der eksisterer mellem borgeren og staten.

Det store spørgsmål her er nok, om hvorvidt disse indgreb vil blive rullet tilbage efter pandemien er fladet ud, eller om de i stedet vil blive permante, som vi har set det med de lovændringer, som kom i kølvandet på 11. september og krigen mod terror?

Anbefalinger til videre læsning

Hvis du har lyst til at dykke mere ned i analyser af Coronakrisens økonomiske og politiske konsekvenser, så har vi nedenstående samlet en række af artikler og et par enkelte videoer, som vi har fundet interessante:

Yuval Noah Harari: "The World after Coronavirus"
Slavoj Zizek: "Corona rammer kapitalismen i hjertet. Måske kan det få os til at genopfinde kommunismen"
Naomi Klein: "Corona Virus Capitalism - and How to Beat It"
Ole Ryborg: "Corona kan slå euroen ihjel"
Asker Voldsgaard: "Forslag til håndtering af den politisk-økonomiske krise"
Jeppe Druedahl: "Vi skal klare tre udfordringer for at undgå, at coronakrisen for alvor smadrer økonomien"