Lyrik er desto mere væsentlig i turbulente tider (grafik fra en.unesco.org)

I lyset af poesiens dag. I skyggen fra krigen i Ukraine

21.03.22
I anledning af Unescos Wold Poetry Day 21. marts 2022 udpeger vi de bedste digte om krig.

Man forbinder nok lyrik med harmoni og skønhed. Det er de flotte billeder, det perfekte tonefald, de tikkende rytmer og ordene, der klinger som de skal. Dén konklusion stammer fra 1800-tallet og romantikken, hvor det netop blev et ideal. Men lyrik har før, efter og altid været alt mulig andet end kærlighed, idyl og fred.

Vi har samlet en top tre over de mægtigste digte, der skriver om, med og fra den uforbederlige menneskeheds evige følgesvend: Krigen.

United Nations Educational, Sceintific and Cultural Organisation - også kaldet UNESCO - har fastsat 21. marts til World Poetry Day for at markere og fejre lyrikkens frie og fælles sprog - et sprog, der også tager fat, hvor døden regerer.

_______________________________________________________________

1. Homer: Iliaden (8. århundrede før f.Kr.)
- Krig og lyrik har hængt sammen helt fra start. Homer besynger myrderier og benoves over militærets materiel. Otto Steen Dues oversættelse fra 1999 er det bedste.
 
2. Yahya Hassan: YAHYA HASSAN (2013), YAHYA HASSAN 2 (2019)
- Fænomenet Yahya Hassan ændrede vores syn på hvad lyrik kan ved at skrive om og koble krigen i Ramallah, Palæstina med krigen i Trillegården, Gellerupparken.
 
3. Paul Celan: Dødsfuga (1952)
- Der er nul forsoning med krigen i Celans mørke Auschwitz-digt. Vi har det i dansk oversættelse ved Peter Nielsen i samlingen "Sort mælk" (1995). Billederne af Holocaust er nagende og klæber sig fast i hjernen: "en grav i luften".
 
 
Tags