Arbejde i forbindelse med Lundbyefestival. Foto: Peter Andersen
Arbejde i forbindelse med Lundbyefestival. Foto: Peter Andersen

J. Th. Lundbye 200 år

28.08.18
Guldaldermaleren fylder år

For 200 år så en af Danmarks - efter min mening - bedste guldaldermalere J. Th. Lundbye (1818-1848) dagens lys i Kalundborg.

Stor fejring

I den anledning afholder fødebyen en storstilet Lundbyefestival med udstillinger, foredrag og koncerter. Læs nærmere om festivalen her

På Bispegården bliver der en helt enestående mulighed for at se en udstilling med billeder af Lundbye, som ikke tidligere har været udstillet. Udstillingen åbner 11.8. og løber til 2.9. Udstillingen er kurateret i et samarbejde mellem cand.mag. Sarah Fredman og billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt, som selv er vokset op på Kalundborg-egnen og føler sig tæt forbundet med Lundbye. I forbindelse med udstillingen udgives en bog om Lundbye skrevet af Maja Lisa Engelhardt og Hans Edvard Nørregård-Nielsen.

Johan Thomas Lundbye

Kunstneren Lundbye nåede i sit alt for korte liv at berige den danske kunstskat med en lang række landskabsmalerier, billeder som - på smukkeste vis - skildrer et Danmark af dengang. Han ville, som han sagde: "male det kjære Danmark". Lundbye døde kun 29 år gammel under første slesvigske krig ved det, der blev betegnet som et vådeskud. En forklaring, der står hen i det uvisse.

Lundbye på danske museer

Skulle du ikke nå til Kalundborg, eller efter besøget der få lyst at se mere Lundbye, byder flere af hovedstadsområdets museer på kunst af Lundbye.

Du kan se Lundbye på

Thorvaldsens Museum

Nivaagards Malerisamling

SMK - Statens Museum for Kunst

Den Hirschsprungske Samling

Ordrupgaard (genåbner efter ombygning 2019)

Glyptoteket

Og nu af sted til Kalundborg

Der er ikke noget at betænke sig på. Vil du have en stor kunstnerisk oplevelse, så lad turen gå til Kalundborg. 

Jeg skal af sted.

 

Materialer