Jazz, beat, rock, verdensmusik, punk - T.S. Høeg er alle vegne og umulig at sætte i bås.

03.07.19
Musikeren, forfatteren og den kunstneriske kamæleon T.S. Høeg er denne uges gæst i bibliotekets podcastserie Min tone i livet. Det handler om at slippe fri fra genrefængslerne - og om konstant at være nysgerrig og åben.

I mere end fire årtier har T.S. Høeg sat sit umiskendeligt skæve præg på dansk musik og litteratur, og det altid med det nysgerrigheden i højsædet. 

Jazz, beat, rock, verdensmusik, punk - T.S. Høeg er alle vegne og umulig at sætte i bås. 

Fri fra genrefængslerne

En af de helt store inspirationer for T.S. Høeg er free jazz-saxofonisten Ornette Colemans album Dancing in Your Head fra 1977.

Her giver Coleman sit i forvejen revolutionerende "harmolodiske" system en ny drejning ved at tilsætte elektrisk strøm fra rock- og funkmusikken. 

Albummet gav T.S. Høeg en lektion i musikalsk frihed under ansvar og synliggjorde en familielinje inden for kunstnerisk nysgerrighed.

"Det var en befrielse at høre, at Ornette Coleman kunne rykke sin frihed videre endnu. [...] At høre, hvordan man kan blive en flygtning fra genrefængslerne."

Lyt med - og dyk ned i bagkataloget

Hør T.S. Høeg fortælle om sit møde med Dancing in Your Head lige her.


Følg Min tone i livet

Du kan høre alle afsnit af Min tone i livet her, ligesom du kan abonnere på podcastserien i din foretrukne podcast-app (søg på "Min tone i livet" eller "Biblioteket Frederiksberg").

Hør hvordan én enkelt sang fik betydning for Leonora Christina SkovKasper HoltenPelle Peter JencelRaske PengeLucy LoveBrian Holm og Jacob Mielcke - og mange, mange andre.

Vil du være med?

Har du selv en god historie med et stykke musik, der har haft betydning for dig, og har du lyst til at fortælle om det i et afsnit af podcastserien? 

Så send en mail til kulturformidler Morten Ammitzbøll på moam02@frederiksberg.dk.

Materialer