Foto: www.johnprine.com/press

John Prine, nekrolog og tre milestene

USA og resten af verden mistede en af sine mest beundrede og hædrede sangskrivere, da John Prine den 7. april døde af følgerne af Corona.

John Prine kunne om nogen portrættere livet i det amerikanske midtvest. Hans country & western-melodier er iørefaldende og teksterne, som først tager sig ud som hverdagsrealisme, åbner et univers af originale og bevidsthedsudvidende fortællinger, som indfanger og fortryller lytteren. 

Prines' fans talte bl.a. Bruce Springsteen, John Denver, John Fogerty, Bonnie Raitt, Tom Petty, John Belushi og Johnny Cash. Bob Dylan sagde om Prine: "John Prines ting er den rene Proustske eksistentialisme. Bevidsthedsrejser fra Midtvesten i højeste potens. Og han skriver smukke sange".

Sammenlignes med Bob Dylan

Prine var født i Chicago-forstaden, Maywood, Illinois og voksede op til lyden af Jimmie Rodgers, the Carter Family, Hank Williams, og andre helte fra Grand Ole Opry. Han begyndte at skrive sange, da han var 14 år, og han skrev nogle af sine mest ikoniske sange, mens han var postbud i Chicago. Han skrev om de mennesker, han kom i forbindelse med på sine ruter. En aften så Kris Kristofferson John Prine spille på ”The Earl of Old Town” i Chicago, og dermed var vejen banet for Prine. Kristofferson har senere fortalt, at John Prine gjorde et så stærkt indtryk, at han sammenlignede ham med Bob Dylan.

Den første plade

Debutalbummet John Prine fra 1971 indeholder numeret "Sam Stone", om en veteran, som er blevet afhængig af morfin i Vietnam: “There’s a hole in daddy’s arm where all the money goes, Jesus Christ died for nothin’, I suppose.”

Andre klassikere på debutpladen er "Angel of Montgomery" samt "Paradise", som beskriver, hvordan kulmineselskaber ødelagde forældrenes hjemby Paradise i Kentucky. "Paradise" er senere blev indspillet af Johnny Cash, Everly Brothers, John Fogerty og Jackie DeShannon. Den ansete musikkritiker William Ruhlmann fra Allmusic skrev, at debutalbummet var en åbenbaring og allerede en samling af standarder i amerikansk folk.

Comeback-albummet

Pladen The Missing Years fra 1991 kan ses som John Prines store comeback. Produceret af Howie Epstein fra Tom Petty and the Heartbreakers og med deltagelse af bl.a. Bruce Springsteen, Phil Everly, Bonnie Raitt og Tom Petty, fik albummet en glimrende modtagelse af kritikerne og modtog en Grammy Award for Best Contemporary Folk Album. The Missing Years var det første album fra Prine i ti år.

Titlen hentyder til sangen "Jesus the Missing Years", hvor Prine på en karakteristisk, surrealistisk og tøjlesløs måde fantaserer, at Jesus Kristus bl.a. opfandt Santa Claus, rejste rundt i Frankrig og Spanien, var gift med en irsk kvinde og i forbifarten var på scenen med countrystjernen George Jones. The Missing Years er fuld af højdepunkter, men "Picture Show", som Prine sang med Tom Petty og "Take a Look at my Heart", skrevet sammen med John Mellencamp, kan fremhæves som nogle af de mest kendte.

Prines sidste milesten

Prine blev ramt af cancer i halsen i 1996 og fik fjernet noget af halsen, hvilket ændrede hans fremtoning. I de sidste år af sit liv blev Prine hædret for sin betydning for den amerikanske sangskrivertradition. I 2017 blev Prine kåret til The Americana Music Association’s Artist of the Year.

Prines sidste studiealbum, The Tree of Forgiveness, fra 2018, indbragte ham en Grammy med den særlige hæder; Lifetime Achievement Award. I 2019 fik John Prine plads i The Songwriters Hall of Fame. I sin takketale sagde John Prine: "There’s no better feeling than having a killer song in your pocket, and you’re the only one in the world who’s heard it.”

Musiktidsskriftet Rolling Stone skrev, at The Tree of Forgiveness har alle de kvaliteter, som har gjort Prine til en ener i Amerikansk sangskrivning. Pladen har en triumferende, men også vemodig karakter. Det er som om, Prine er klar over, at pladen bliver hans sidste. Lige fra pladens første skæring, "Knockin’ on your screendoor", fremstår John Prines sangskrivning som sikrere og mere træfsikker end nogensinde.

"Lonesome Friends of Science" er et smukt selvportræt af en introvert og beskeden mand. Sange som "When I Get to Heaven", "Caravan of Fools" og den vemodige "Summer’s End" er andre højdepunkter, som cementerer Prines uforlignlige sangskrivning. The Tree of Forgiveness står tilbage som en sidste, vigtig milesten i Prines karriere. Således bliver hans eftermæle, at han besejrede sin cancer og sluttede sin karriere på toppen, som en hædret og højt værdsat kunstner.