Foto: Betty Nansen Teatret

Kejseren af Portugalien

Vi dykker ned i Selma Lagerlöfs gribende roman fra 1914.

"Kejseren af Portugalien" udkom i 1914 og omhandler de stærke bånd, findes mellem far og datter. Datteren, Klara Fina, vokser op, får udlængsel og rejser bort. Hun ender med at arbejde som prostitueret i Stockholm. Den nødvendige adskillelse, og den smertefulde erkendelse af datterens erhverv, sender faderen, Jan, ud i en dyb personlig krise. Han kan slet ikke rumme det. Han opfinder fantasilandet Portugalien, indsætter sig selv som kejser og venter på at kejserinden - hans elskede datter - skal vende tilbage.

Månedens Bog

Romanen er på den ene siden en skildring af oprigtig kærlighed og frigørelse, og på den anden side en tragisk skildring af et mennesk i dyb krise.

Dyk ned i den gribende roman, som bibliotekar Lisbeth Kubicki har læst og anmeldt som Månedens bog. 

Bogen "Kejseren af Portugalien" kan lånes på eReolen som e-bog og netlydbog  

Læsefællesskabets Samtalepapir

Siden februar har biblioteket og Betty Nansen Teatret samarbejdet om en udvidet læsekreds om Selma Lagerlöfs roman "Kejseren af Portugalien". Læsefællesskabet har udviklet et Samtalepapir, der kan fungere som et redskab til til at gå i dybden med "Kejseren af Portugalien". Processen med at udvikle Samtalepapiret kan følges i Kejserens Logbog, og her kan du læse mere om selve Samtalepapiret.

Kejserbiblioteket

Læsefællesskabet har fundet litteratur, som har referencer til "Kejseren af Portugalien". Det kan være emnemæssigt, tidsmæssigt eller tematisk. De udvalgte bøger danner tilsammen et "Kejserbibliotek", som lige nu kan opleves på Hovedbiblioteket. Se mere om Kejserbiblioteket.

Ny podcastserie: Kejserklenodierne

Med udgangspunkt i "Kejseren af Portugalien" tager vi sammen med oversætteren, psykiateren, svenskeren, læseren, sociologen, faderen, scenografen - og dig - til Värmland, 1860. Kom med til Portugalien udenfor tid og rum. De fire episoder i serien udgives løbende. Lyt til podcastserien: Kejserklenodierne

Forløbet om Selma Lagerlöf laves i samarbejde med Betty Nansen Teatret og suppleres af podcasts, højtlæsning og bogposer til børnefamilier. Følg med på bibliotekets hjemmeside, Instagram og Facebook fra d. 6. april - 14. maj 2021.

Tags