Kim Larsen - en mand af folket

01.10.18
Farvel til Danmarks Nationalskjald: En solrig september søndag gik Danmarks nationalskjald bort. Kim Larsen mestrede det folkelige, det poetiske, det rå og det sårbare og med sine smukke ballader og dansable rocknumre, bandt gavflaben fra Københavns Nordvest-kvarter mennesker sammen på tværs af generationer og klasser.

Det er vel de færreste, der ikke kan forbinde et barndomsminde med en Kim Larsen-sang. Selv hvis man ikke har lyttet til hans musik i over et årti, så ligger melodierne og teksterne stadig lagret i langtidshukommelsens harddrive. Fra tid til anden hiver vores underbevidsthed fat i en melodi eller tekstrofe fra gemmerne. Nogen gange rent tilfældigt. Andre gange er det en duft, en lyd eller et syn, der sætter minderne i gang. Ligesom da hovedpersonen i Marcel Prousts litterære hovedværk, På sporet af den tabte tid, gennemlever sin tabte barndom ved smagen af en Madeleine-kage.

Vi har alle vores favoritter og for mange af os, så er Larsens sange ikke bare smuk musik, men også toner vi forbinder med helt særlige øjeblikke. For mig vil lyden af det bedste til mig og mine venner altid være forbundet med sommerhus, citronsodavand og den første og eneste sæbekassebil, jeg nogensinde fik bygget. Og min morfar naturligvis. Det var ham, der nynnede sangen.

Hverken kold eller varm, men lunken
Som menneske var Larsen modsætningsfuld. Vi kender ham alle som en højtråbende flab med en smøg i kæften og en bajer i hånden, men hans nærmeste beretter, at han uden for rampelyset var stille og indadvendt. Politisk var han rundet af 70ernes venstreorienterede miljø, men på en uakademisk og folkelig facon. Han gav ikke meget for diverse marxistiske strømninger, der prægede årene med Gasolin, men da en gruppe unge mennesker i 1986 besatte et hus, var han og Erik Clausen klar til at hjælpe.

Som Larsen selv udtrykte det: »Disse unge mennesker, står lige som jeg selv stod for 15 år siden også i et slumstormerhus, også med ryggen mod muren. Og de bliver desperate, ikke?«

For Kim handlede politik aldrig om at realisere store utopiske samfundsmodeller. Det handlede bare om, at alle skulle have et tag over hovedet og muligheden for at have et arbejde med en rimelig løn.

Det er en kold tid vi lever i”, sang Kim i Østre Gasværk. Teksten blev citeret af Landets statsminister og Kims nære ven, Anker Jørgensen i sin nytårstale i 1977.

Selv var Kim langtfra kold, men han var heller ikke brandvarm. Nærmere en smule lunken, en behagelig temperatur, som alle kan røre ved uden at brænde nallerne.

Min top fem
Tak for sangene Kim. Her er en top fem over de Kim Larsen/Gasolin sange, der har betydet mest for mig.

Nr. 1:

Nr. 2: 

Nr. 3: 

Nr. 4:  

Nr. 5: 

På biblioteket har vi naturligvis langt de fleste udgivelser med Larsen og Gasolin til rådighed. Så hvis du trænger til at få frisket op på Danmarks nationalskjald, så kig forbi biblioteket eller reserver hans albums her fra hjemmesiden.

 

Materialer