Kom godt i gang med SRP og andre store opgaver

29.11.22
Gennem gymnasietiden skal eleverne skrive mange opgaver. Opgavernes sværhedsgrad stiger gennem de 3 år og den afsluttende opgave i 3 g – SRP’en - er en opgave, som i opbygningen minder meget om, hvordan akademiske opgaver skrives.

I ”Den gode opgave på Stx : Håndbog til de flerfaglige forløb og større skriftlige opgaver” kan du få hjælp til at gribe opgavernes forskellige dele an på en fornuftig måde.

Bogen skal ikke læse fra start til slut, men du kan dykke ned i de kapitler, som du finder relevante for dig.

Du kan få viden om, hvordan man griber en videnskabelig undersøgelse an i gymnasiet, hvordan man dokumenterer sin undersøgelse og får skrevet en god opgave og sidst men ikke mindst hvordan man planlægger en mundtlig præsentation.

Bogens afsnit er inddelt i forskellige niveauer, som angiver sværhedsgraden. Med ikoner vises, om det er basal, central eller avanceret viden. Dette gør at bogen er anvendelig allerede fra de første opgaver i gymnasiet.

På biblioteket kan vi ikke hjælpe dig med at skrive opgaven, men vi kan hjælpe dig med at finde den viden, du skal bruge for at opgaven kan blive god.

Du kan booke en bibliotekar og få en halv times individuel hjælp til at søge efter relevante bøger og artikler.

Du booker en tid her: fkb.dk/book1bibliotekar

Tags
Materialer