
Kun for børn: Del din læseoplevelse og vind fede præmier
Hent en læse-bingo-plade på Frederiksberg Hovedbibliotek og fyld den ud. Lav en begejstret anmeldelse med tekst eller video. Lav et bookface-billede, der viser, hvor meget du elsker en helt særlig bog. Skriv en hyldestsang. Hent og tegn noget fra din yndlingsbog. Eller find på noget helt andet.
Kort sagt: vis din begejstring for læsning.
Hvordan er jeg med i konkurrencen
Send din læseoplevelse til saan13@frederiksberg.dk - så er du med i konkurrencen.
Du kan også vælge at dele din oplevelse på biblo.dk eller på Instagram med de to hashtags #biblioteketfrederiksberg og #vinterbogen.
Hvad er vinterbogen?
Vinterbogen er Biblo.dk og bibliotekernes store kampagne, der skal fremme læselyst blandt børn mellem 8 og 13 år. Det er en efterfølger til den populære kampagne Sommerbogen, hvor tusindvis af børn over hele landet anmeldte bøger i deres sommerferie.
På Biblos hjemmeside kan du finde en masse ideer til, hvordan du deler din læseoplevelse på en sjov og kreativ måde.